Gastromand.dk

Our tools...

Min Mormor ville uden tvivl kalde det her noget "Djævelskab", men heldigvis er vi ret openminded på Gastromand. Vi har for nylig fået tilsendt noget så kedeligt som en smørkniv og en isske - ja du læste rigtigt! Smørkniven går under navnet SpreadTHAT og issken ScoopTHAT. Men det er ikke helt så fjollet, som du tror, skindet bedrager nemlig. Begge dele skulle eftersigende have den egenskab, at de kan opvarme iskolde produkter, så du slipper for at ødelægge dit brød, når du forgæves forsøger at putte smør på direkte fra køleskabet. Du skulle også slippe for bøjede skeer, som ikke helt vil samarbejde, efter du har forsøgt at tage en skefuld is direkte fra fryseren.

Udseende og førstehåndsindtryk

Ærligt, så tænker du "tja - den er sgu lidt lille" om kniven, men så igen, man siger ofte at det ikke er størrelsen, der tæller. Under normale omstændigheder, så er det faktisk en omgang vås - størrelsen tæller altid, lige meget hvad! Men her er det faktisk en af de få undtagelser. Det kommer vi tilbage til. Isskeen er meget fed med en helt sorte overflade, hvor man svagt kan se "indmaden" igennem håndtaget. [caption id="attachment_34741" align="alignright" width="700"]

Jeg elsker den med Cookie-dough...[/caption]

Materialevalg og kvalitet

Begge dele er lavet metal som er titaniumbelagt, som i følge anvisningen gør, at varmen fra din hånd transporteres hurtigt ud til enten smør eller is - eller hvad du eller kaster redskaberne efter. Først havde jeg naturligvis ikke læst noget som helst om teknikken bag, men bare hæftet mig ved, at begge dele blev varme - det var så ikke helt rigtigt opfattet. Så da jeg fejlagtigt lod kniven ligge på den iskolde smør uden der skete noget, derfor troede jeg naturligvis det var hoax. Rent kvalitetsmæssigt virker begge dele uopslidelige. Issken har en teflon eller slip-let overflade, som gør at isen glider direkte af skeen, så snart din hånd har afgivet lidt varme. [caption id="attachment_34742" align="alignright" width="700"]

Læg mærke til, at den faktisk er smeltet lidt i kanten...[/caption]

Testen

Du kender måske TV-Shop, hvor du kunne købe alverdens skrammel, som ville revolutionere din hverdag? Det her kunne godt være i samme boldgade, bortset fra begge dele rent faktisk virker. Det her er resultatet af nogle virkelig nørdede ingeniører og professorer med speciale i metal og varmeudveksling, som har teamet op med nogle Hightech-huse i Østen, og så bliver der sgu lavet nogle innovativt shit. [caption id="attachment_34740" align="alignright" width="700"]

Klar til at smørre...[/caption] Jeg har lavet testen både med køleskabskoldt smør, og hvor det havde ligget en time i fryseren. Resultatet er det samme, det virker. Varmen fra din hånd skal lige have nogle sekunder, lige som hvis du tager smørret mellem dine fingre, men så smelter det også. Jo mere du arbejder med smørret, jo hurtigere smøres det ud. [caption id="attachment_34744" align="alignright" width="700"]

Klar til at smør og til at smørre...[/caption] Nå nu vi har konstateret, at det virker med smørret, så er det nok ikke nogen overraskelse, at isen også bestod testen. Vi havde venner på besøg for nylig, som ville have et glas kogende vand til deres medbragte isske i plastik. Men det var der faktisk ikke grund til. Isskeen klarede det glimrende. Det eneste du skal huske er, at holde ved skeen og kniven, ellers virker det naturligvis ikke.

Dommen

Begge dele er gode produkter, for mig er kniven lidt lille og jeg mangler greb når jeg bruger den. Isskeen ligger derimod virkelig godt i hånden. Vi ligger et eller andet sted mellem 3 og 4 stjerner, når jeg vurderer det ud fra Gastromand-faktorer. Der mangler en lille smule for at være virkelig blæret, men isskeen trækker det op. Da begge produkter så rent faktisk leverer og holder hvad de lover ender vi på 4 stjerne hvor den sidste er lige til øllet. Er du gadget-freak og mangler lidt ekstra lir i køkkenet, så kunne det sagtens være dig. [rating stars="4" product="SpreadTHAT ScoopTHAT"] Tekniske specsTitaniumbelagt Tåler opvaskemaskine Antiallergent (sterilt og uden fare for allergi) Miljøvenligt materiale Pris for SpreadTHAT 199,- ScoopTHAT 249,-

Du skal endelig ikke fortvivle hvis der er smør til overs, det betyder bare du har gjort det rigtigt...

"Dellen" - "Dunserne" - eller blot "Frikadeller" kært barn har mange navne, og i stort set alle hjem findes der er en "Frikadellemester" - nu smiler du sikkert ved dig selv, for du tænker på en bestemt person - formegentlig en af de ældre. Hos mig var det min gamle afdøde far som lavede verdens bedste deller, der havde titel i vores familie. Men ro på - dette indlæg har til formål, at køre dig til "Frikadellemester" så den unge generation kan erobre titlen... Det er nemlig sådan, at titlen stort set altid har ligget hos vores ældre generation, som sidder på flæsket, ja ikke bogstaveligt talt, men de har sgu magten hvad angår de gamle danske klassiske retter. Frikadellerne er ingen undtagelse. På Gastromand har vi gennem de sidste måneder fra sidste jul og frem til den sommer som aldrig rigtig kommer været på mission hos vores nærmeste Frikadellemestre. Missionen har været hemmelig men enkel - stjæl så mange tips og tricks som muligt, kog dem sammen til en række "Greatest Hits" og bliv Frikadellemester. [caption id="attachment_34385" align="alignright" width="700"]

Almost done...[/caption] Her er hvad vi har erfaret fra vores mission, som faktisk er de fejl vi har begået for ofte:

Du bruger olie i stedet for smør og du bruger du ovenikøbet for lidt smør. Der skal virkelig smides noget smør på panden, altså omkring en kvart pakke. Der skal være så meget smør, at det syder op til halvdelen af frikadeller når de steges.
Du overfylder panden med deller. Det betyder nemlig, at smørret ikke kan syde og stege ordentlig omkring dellerne.
Din saltning af dunserne er upræcis. Der skal 5 gram salt pr. 500 gram fars - ikke mere og ikke mindre!
Du rører farsen for voldsomt sammen så den bliver for klæg. Hvis du voldpisker farsen kan du faktisk risikere den bliver klæg. Du skal røre den af to omgange. Første gang er når du salter, næsten gang er når resten røres i.
Du lader ikke farsen hvile længe nok. Mindst 1 time på køl for at være sikker.

Mormormad: Sådan owner du mormors frikadeller

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Aftensmad

Køkken: Dansk

Forberedelsestid: 60 mins

Tilberedningstid: 20 mins

Total tid: 1 time 20 mins

Antal personer: 4

Ingredienser

500 gram hakke svine og kalvefars - det er vigtigt det ikke er ren svinefars! Giver 10 store deller!
5 gram salt
2 økologiske æg
1,5 dl sødmælk
1 stor løg
0,5 dl danskvand
2 spsk rasp - det bedste du kan opdrive!
0,5 tsk. frisk revet muskat
0,5 tsk allehånde
Masser vrid friskkværnet peber
100 gram smør (og noget ekstra hvis det er for lidt)

Tilberedning

Rør farsen sammen med salten og lad den hvilke i 30 min.
Riv løget fint, ikke noget med store stykker og bland det sammen med resten af ingredienserne sammen med farsen.
Lad den hvile yderligere 30 min - kig evt. til den undervejs for at se om den har det godt...
Fat nu en stor pande og smid smørret på, all of it! Lad det bruse af og form nogle store deller med en ske. De må gerne se hjemmelavede ud og være uens - det er faktisk et krav.
Steg dem nu ved middelsvag varme i ca. 10 min på hver side.

[caption id="attachment_34381" align="alignright" width="700"] Give em the chop, men de skal være finthakket![/caption] [caption id="attachment_34382" align="alignright" width="700"] Det er lidt underligt men danskvand gør dem faktisk mere bløde...[/caption] [caption id="attachment_34383" align="alignright" width="700"] Friskrevet muskat...[/caption] Det burde på alle måder være lige til og bare rolig - de skal nok få roser når du serverer dem. Hvis nogen skulle nævne en anden Frikadellermesters værk, så responderer du bare hurtigt - "Jeg tror ikke de kan være bedre, jeg har fået tip fra en 5. generations Frikadellemester" - det er der ingen som tør at udfordre... [caption id="attachment_34384" align="alignright" width="700"] Så er der snart deller...[/caption] [caption id="attachment_34386" align="alignright" width="700"] Hvis du tilfældigvis har en lille bajer ved hånden, så gør det ingenting...[/caption] Normalt skal du nok ud i en brun pandesovs og servere nogle hvide kartofler til. Jeg lavede en hurtig hvidkålssalat med langtidsbagte mandler til - det ville min dog aldrig have gjort, men skidt nu med det - næste gang laver vi sgu sovs! Inden du nu for lov til at overtage titlen - hvem er så "Frikadellemester" i din familie?

Oktoberfest10

Har du ikke fået strøget Oktoberfest i München af på din bucketlist, så vil jeg hermed komme med en varm anbefaling til at få det gjort. Oktoberfest er genialt koncept til en rigtig herretur! Lad mig gøre det klart med det samme - Oktoberfest i München er unikt. Alle de andre "falske" Oktoberfester når ikke München til sokkeholderne. Alt er større, bedre og vildere - og så er det jo den "originale"! [caption id="attachment_34304" align="alignnone" width="720"]

Det kan være svært at holde balancen efter et par liter øl.[/caption] Oktoberfest starter typisk i midten/slutningen af september og varer typisk lidt over 2 uger. Det er en tradition og folkefest der startede for over 200 år siden. Af andre interessante ting kan jeg også lige nævne at øllet som serveres under Oktoberfest altid er lidt stærkere end traditionel pilsner. Vi er en flok der er så "dumme" bare at tage derned år efter år, hvilket gør at jeg har udnævnt mig selv til Oktoberfest-ekspert. Jeg har derfor forsøgt i nogenlunde ædru tilstand at lave en lille cityguide til jer, som endnu ikke har fået besøgt denne fantastiske by. Så hvis du tror at det kommer til at handle om kulinariske superoplevelser skal du nok stoppe med at læse videre. Det her handler mest om øl... ja, STORE øl og mange af dem.

Transport: fly, tog, bil eller bus?

De er flere måder at komme til München på, og jeg har både prøvet tog, fly og bus. Bussen er blevet det foretrukne transportmiddel. Her booker vi en bus med to chauffører, som kører os frem og tilbage. Det er bekvemt og mageligt, og der er fadøl i bussen. [caption id="attachment_34309" align="alignnone" width="720"]

Partybussen.[/caption] De øvrige transportmuligheder er for så vidt fine nok, men jeg er blevet forelsket i bussen, så der skal meget til at overtale mig til andre ting nu.

Festpladsen

Festpladsen er et MUST at besøge. Det er jo det det hele handler om. Forestil dig mange mange tusinde mennesker, øl og gigantisk tivoli med rutschebaner og alverdens andet lir. Det er også her at de legendariske "telte" er, hvor den rigtige Oktoberfest er. Telte er det egentlig ikke. Der er nok mere tale om kæmpe haller, som bliver bygget til lejligheden, og kan rumme flere tusinde øltørstige gæster. [caption id="attachment_34291" align="alignnone" width="720"]

Skål!![/caption] Det siges at der hvert år kommer over 6 millioner mennesker i løbet af festivalen, som dækker små 420.000 kvadratmeter og desuden over 10 øltelte. [caption id="attachment_34296" align="alignnone" width="512"]

Kort over festpladsen.[/caption] Jeg kan kun anbefale at besøge festpladsen - det er en oplevelse i særklasse. Bordene og pladserne i teltene bliver altid revet væk og er ofte reserveret, så hvis du vil have et bord i et af teltene, som kom tidligt om morgenen, eller bestil igennem et bureau. Forvent at det koster lidt penge at tilbringe et par timer i teltene. [caption id="attachment_34294" align="alignnone" width="720"]

Gang i teltet. Klokken er cirka middag.[/caption]

Hofbräuhaus

Hofbräuhaus er et meget stort værtshus i hjertet af München. Det er særdeles velbesøgt, så forbered dig på kø, hvis I er nogen stykker. Når I får et bord, så bestil gerne noget mad sammen med øllerne, så er der lidt at stå imod med, og portionerne plejer at være gavmilde. [caption id="attachment_34290" align="alignnone" width="720"]

Hofbräuhaus (Billede fra wikipedia)[/caption] Hofbräuhaus er et dejligt sted med masser af atmosfære og historie. Det var bl.a. her at Hitler holdte sine taler. Stedet blev bombet under 2. Verdenskrig, men genopbygget igen. Desuden har flere amerikanske præsidenter også sat deres fødder der. Gå ikke glip af stedet, hvis du er i München, og hvis vejret af til det, så få et bord ude i deres store gårdhave.

Augustiner Keller

Her er der tale om endnu et stort værtshus. Man kan både sidde udenfor og indenfor - og særlig komme langt langt ned i deres kælder - heraf navnet. Der er en speciel stemning nede i kælderen, hvis der er godt fyldt. Man føler nærmest man er flere hundrede meter under jorden. [caption id="attachment_34298" align="alignnone" width="720"]

Der er mørkt i kælderen, men øllet er koldt.[/caption] Hvis vejret er til det ville jeg dog vælge at sidde udenfor, og måske bare lige stikke næsen ned i kælderen, for at se den. Gå ikke glip af dette fantastiske sted.

Tap-House

Stedet jeg har snakket om, men aldrig besøgt. Jeg vil dog alligevel slå et slag for stedet, eftersom det angiveligt skulle være et rigtig godt sted. I sær fordi de har et kæmpe udvalg af specialøl - også danske. Så hvis man bliver træt af store literøl, så kunne dette sted være et besøg værd, hvis man lige skulle have en dag med kvalitet, fremfor kvantitet. [caption id="attachment_34302" align="alignnone" width="720"]

Der ser hyggeligt ud (Billede fra Tap-Houses hjemmeside)[/caption] Mon ikke 2015 bliver året hvor jeg tester stedet af? :-)

Hard Rock

Overfor Hofbräuhaus ligger Hard Rock Cafe. Så hvis man har siddet et par timer på Hofbräuhaus og drukket store øl, og savner sprut, burgere og rockmusik, ja så er der ikke langt. [caption id="attachment_34299" align="alignnone" width="720"]

Hard Rock (Billede fra Hard Rocks hjemmeside)[/caption] Har man besøgt andre Hard Rocks rundt om i verden er dette sted bare mere af det samme. Det er ikke indbegrebet af Oktoberfest, men det er et fint sted at tage hen, hvis man lige skal have en pause fra ølhelvedet... og her ved du hvad du får.

..Og alle de andre steder jeg ikke kan huske

Som nævnt har jeg prøvet turen et par gange, og det er efterhånden blevet til en del bodega og bæverdingbesøg i München. Mit største problem er bare at jeg ikke kan huske dem alle, så måske er listen måske lidt kort, men jeg lover at det er gode steder.

Den frække

Naturligvis har man valgt at lægge en erotikmesse samtidig med Oktoberfesten raser. Så hvis man er nogen gutter der mangler lidt lummer stemning, så er dette et godt bud. Det koster omkring 20 euro at kommer ind (har jeg hørt), og så er der dildoer, nøgne damer og private shows i lange baner (kunne jeg forestille mig). Rygtet siger i øvrigt at der er et cocktailområde, hvis du er mæt i øl. [caption id="attachment_34301" align="alignnone" width="604"]

Lummer erotikmesse.[/caption] I øvrigt så findes der også flere lumre steder inde i midtbyen, hvis man ikke finder messen. Som altid gælder de gængse regler med ikke at udlevere sit kreditkort - betal med kontanter... ;-)

6 afsluttende råd til den perfekte Oktoberfest

Max. 4 dage dernede. Alt andet er selvmord.
Vær høflig og giv drikkepenge. Man kan sagtens være beruset uden at smadre det hele, og lidt drikkepenge hjælper altid til at de gider acceptere en flok fulde danskere - og hvis man ikke retter ind efter deres advarsler, så er det ret hurtigt farvel og tak.
Lær din U-bahn, hvis du vil spare penge. Er du loaded kører du naturligvis taxa, altid, alle steder!
Skriv ned hvor du bor. Når du klokken "mørkt" om natten (og efter en del liter øl) skal forsøge på dit bedste skoletysk, at fortælle taxachaufføren hvor du skal hen er det nemmere at vifte et visitkort, en seddel eller lignende hvor din adresse står på.
Drik vand, spis godt. Ja, det er et lidt kedeligt råd, men hvis du ønsker at overleve, så drikker du lige en flaske vand i nu og næ. Det samme gælder maden. Bestil gerne lidt mad for hvert sted du besøger. Din krop vil takke dig for det.
Tag et par fridage bagefter til lige at komme ovenpå igen.

Kender du gode steder i München?

Det er lidt nogle andre rammer end man er vant til, når man bliver inviteret til ølsmagning på den belgiske ambassade. Min vante omgangskreds under ølsmagninger huserer som regel i egen husstand eller ved den lokale ølpusher, hvor der bliver åbnet den ene efter den anden flaske. Den slags kan blive lige så nørdet, som man lyster - og som oftest ender det med en lang diskussion om hvorvidt brettanomyce virkelig lugter af sure sokker eller hvilken humle, der egentlig er brugt i aftenens tredje India Pale Ale. Men en ambassade, den er alligevel ny! Der er en første gang for alting, og til trods for at jeg ikke er ny indenfor Belgisk øl, så er jeg langt fra så rutineret som aftens sprechstallmeistere Carsten Berthelsen og Stefaan Couttenye. [caption id="" align="alignnone" width="3000"]

Klar til start[/caption] Den ene er netop blevet tildelt et ridderkors for sin umættelige tørst for godt, belgisk øl. Den anden har de seneste to år dyrket sammensætningen øl og mad. Det tegner til at blive en smule nørdet, men jeg vil spare lidt detaljer for denne gang. Øl skal nu alligevel opleves live (mere om det senere). Gæstfriheden og smilene hos ambassadøren, hans familie og ansatte vil ingen ende tage. Jeg tror næsten de nyder besøget mere end gæsterne. En forsamling der tæller mange kendte ansigter fra byens bedre ølbarer og flaskepushere fra både den virkelige og virtuelle verden, bliver alle placeret i de pæne omgivelser og guidet igennem ... øl. Der favnes bredt om både witbier, triple, quadruple og saison, mens der blot teasers til de øl jeg finder mest interessante, lambics, kriek og gueuze.

Men med en formodning om at disse belgiske øldage der nu foregår i Danmark (jaja, mere info længere nede), blot skal vække en interesse og ikke skræmme, er det måske en ganske fin ide. Higer man alligevel efter de sure øl, skal jeg med glæde give et par anbefalinger i kommentarfeltet! Ikke desto mindre er øllene gode og især finalen er en klassiker der altid imponerer. Trappistbryggeriet Rochefort serverer med deres quadruple end vinøs, herlig og storladen øl der gør turen hjem lidt mere slingrende. Hvad man mister i førerlighed, får man tilbage i gode smagsoplevelser. [caption id="attachment_34831" align="aligncenter" width="1000"]

Aftenens eneste danske øl, men efter belgisk forbillede.[/caption] Så kommer vi endelig til de kolde fakta, for du kan nemlig selv få del i disse velsmagende oplevelser, når de bliver parret med velsmagende belgisk cuisine. Klikker du lidt længere får du det store overblik. [caption id="attachment_34830" align="alignnone" width="620"]

De belgiske fritter kom senere...[/caption]

Program

Tirsdag d. 15. september, 19:00 - 21:00 Vesterlauget, Vestergade 50, 8000 Aarhus Smag på otte forskellige belgiske øl og en belgisk inspireret ølstil brygget af Hornbeer. Det hele præsenteres af Carsten Berthelsen og med i prisen hører et smageglas. Registrering kan være nødvendig på tlf. 86182100 Pris: 150 kr. Onsdag d. 16. september, 19:00 - 21:00 Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19, 5000 Odense C Smag på otte forskellige belgiske øl og en belgisk inspireret ølstil brygget af Hornbeer. Det hele præsenteres af Carsten Berthelsen og med i prisen hører et smageglas. Registrering kan være nødvendig på tlf. 63110110 Pris: 150 kr. Torsdag d. 17. september, 19:00 - ?? Restaurant Price, Rosenborggade 15-17, 1130 København K Stefaan Couttenye er en mester når det kommer til belgisk cuisine. For en aften overtager han køkkenet hos Brødrene Price og serverer lækre belgiske retter med tilhørende ølmenu. Registrering kan være nødvendigt på tlf. 38 41 10 20 eller ved info@brdr-price.dk Pris: 795 kr. Lørdag d. 19. september, 19:00 - ?? Kareten, Hollænderdybet 1, 2300 København S Stefaan Couttenye overtager endnu et køkken og dedikerer menuen til belgiske lækkerier. Denne gang er destination Kareten på Amager og igen er der øl tilhørende til menuen, som det nu engang hører sig til i det belgiske køkken. Registrering er nødvendigt på tlf. 32 54 95 50 eller ved info@kareten.dk Pris: 500 kr. Drikke du belgisk øl?!

Irland Øltur (6)

Outlook er sat på autosvar, kufferten pakket og hjernen indstillet på grønne landskaber, øl-bryggerier og irisk-gæstfrihed. Turen går nemlig til Irland, hvor jeg over de næste 4 dage skal besøge en række bryggerier – store som små. Indimellem for jeg lov til at lege turist... Jeg elsker lidt overskriften, mest fordi der refereres til den fortælling Bilbo skriver om sit eventyr. Jeg føler mig nemlig lidt som på vej til et nyt eventyr i det irske højland, hvor jeg er blevet inviteret af Irlands Touristkontor. En munter, venlig og meget imødekommende fyr - Desmond Burke har stået for denne del. Han fungerer også som vores ”fixer” på denne lille udflugt. I modsætning til min tur til Lyon sidste år, hvor Becouse D’ Or skulle dækkes er dette langt mere nede på jorden. Mine medkompagner denne gang er tre journalister fra Norge, Sverige og Danmark – sidste faktisk fra Politiken, og da vores kogebog jo er udgivet samme sted er vi praktisk talt i familie. [caption id="attachment_34934" align="alignright" width="700"]

The English Marked - læg mærke til sværdfisken som lige skæres ud!

The English Market - læg mærke til sværdfisken som lige skæres ud![/caption] Første dag byder traditionen tro på en lille rundtur i byen, hvor vi skal besøge ”The English Market” – tja tænker jeg ved mig selv, det ligner lidt Torvehallerne, og det er det dybest set også, men priserne er bare ca. en fjerdedel og udvalget enormt. Mine øjne falder over noget lidt specielt – ”Tripe and Drisheen” som er komave der serveres med kogt blodpølse. Det må jeg prøve senere tænker jeg ved mig selv.

”Hvad du ønsker skal du få”

Kort tid efter bliver mit ønske faktisk indfriet, vores fixer forklarer nemlig en tjener i en restaurant som er placeret ovenpå markedet, at hun rejser med en meget ivrig ung mand, som gerne vil smage denne egnsret. Så efter kort tid kommer der Tripe and Drisheen ind til deling mellem de rejsende. [caption id="attachment_34935" align="alignright" width="700"]

Jeg synes det så lidt underligt og skulle selvfølgelig lige friste skæbnen lidt...[/caption] Det er lidt af en overvindelse, men smagen er faktisk ikke så slem som man kunne tro – konsistensen er lidt besynderlig, og ja ”gummi-agtigt” for at sige det, som det er. Blodpølsen var nok bedre stegt, men ”when in rome…” ja I ved hvad jeg mener. En kulinarisk oplevelse rigere og vi vender snuden mod mere sightseeing. [caption id="attachment_34936" align="alignright" width="700"]

Mandomsprøve nr. 17 gennemført...[/caption] Mine tanker går lidt mere på næste måltid end på vores tur rundt i Cork også selv om, at byen nu er meget hyggelig på trods af det tydelige industrielle look. Efter en times traven rundt er appetitten på det højeste og vi nærmer os aftenens restaurant – ”Cornstore” som er kendt i Cork for velsmag, enkelthed og ikke mindst masser af øl! [caption id="attachment_34938" align="alignright" width="700"]

Foie Gras? Irish style...[/caption] [caption id="attachment_34939" align="alignright" width="700"]

Aged beef fra irske fritgående kvæg...[/caption] Jeg kører taktikken med, at bestille det som er mest ”irisk” på menuen, hvilket overrasekende nok er Ande Parfait med blommechutney og ristet brød, jeg spørger forsigtigt om det er mere fransk inspireret, men får svaret, at franskmændene er inspireret det irske folk, fair nok tænker jeg. Hovedretten er til gengæld ikke irisk – ”Burger with Aged Beef", men godt nok fra irisk frigående kvæg. Jeg skyder også et billede af min smukke medspiser Elins ”Fish And Chips”. Mest for at imponere hende, men det holder vi lige tæt ikke? [caption id="attachment_34943" align="alignright" width="700"]

Min smukke medspiser Elins "Healthy Fish And Chips"...[/caption] De gør sig meget i tærter og pie i Irland, så desserten er en blomme-tærte med flødesovs og is – fandme lækkert. De drikker også meget øl i Irland, og om det lige passer til retten er faktisk ikke så vigtigt – jeg tænker jeg må starte ud med noget ærke irisk, så det bliver en Murphy, som minder lidt om en Guinness. [caption id="attachment_34940" align="alignright" width="700"]

Pie med Custard... Tror godt jeg kunne have spist 2-3 af dem...[/caption] Første dag er afsluttet og jeg er blevet lidt klogere på det irske folkefærd. De er meget venlige, hjælpsomme og viser stor interesse for, at du har valgt at besøge deres land. Først troede jeg faktisk lidt, at det var påtaget, men det er det på ingen møder, det er helt autentisk og oprigtigt. Har du nogle oplevelser fra "Den Grønne ø"?

DM-Hotdog-2015 (4)

En perlerække af veloplagte repræsentanter fra den danske kokke-elite, en proppet hotdog-arena og food festivalens klart bedste vejr, resulterede i at Hotdog DM 2015 slog alle tidligere rekorder med adskillige længder. Et af Food Festivallens absolut største tilløbsstykker løb af stablen søndag d. 5. september – den tredje og sidste dag på Tangkrogen lige ned til Aarhus Bugt. Endnu engang havde undertegnede sneget sig med i dommerpanelet og endnu engang var det en sand fornøjelse at opleve og smage de 16 deltageres bud på, hvordan en gourmet-hotdog skal bankes sammen. [caption id="attachment_34857" align="aligncenter" width="1800"] DM-Hotdog-2015 (5)

Cunningham og Henne folket er altid god for en fest! Foto: Kasper Fogh[/caption] Herunder får I mine bud på de bedste, sjoveste og underligste oplevelser i løbet dagen

Årets vinder

Som den kære konferencier Lars Bjerregaard så korrekt udtrykte det: ”Ingen over og ingen ved siden af Jeppe Foldager”. Undertegnede havde ham som en komfortabel nummer et og jeg havde fornemmelsen af, at det samme gjorde sig gældende hos langt de fleste meddommere. [caption id="attachment_34867" align="aligncenter" width="1201"]

Foldagers smukke dog. Foto: Kasper Fogh[/caption] Jeppe Foldagers hotdog var ganske simpelt fyldt med velsmag og håndværk. En pølse på Duroc gris, blandet med krogmodnet oksekød og høost, serveret i et brioche brød med svampesauce og en remoulade på fermenterede grøntsager, fynsk rygeost, hjemmelavet sennep, tomater, hugget spæk og krydderurter. Pølsen havde et dejligt knæk og doggen var smukt afbalanceret, med smage og teksturer, som var hele spektret igennem. Og så var den flot! Så kunne man godt se igennem fingre med, at Foldager serverede sin kreation på et låg fra en condi-bøtte.

Årets mest solgte

Mr. Cunningham! Kæft hvor jeg bare elsker dig og dit Henne Crew! Internt blandt gastromændene, går Paul Cunningham under titlen som Rockstar Chef, på grund af hans madlavning, som bare skriger: ”fuck hvad de andre mener – I’ll do it my way!”. Og Pauls way er sgu altid både interessant og proppet med velsmag! [caption id="attachment_34858" align="aligncenter" width="1800"]

The Rockstar Chef! Foto: Kasper Fogh[/caption] I år leverede Henne-teamet en møgsjov langemand til de sirligt pyntede hotdogs som man ofte præsenteres for, i den ”moderne” kategori. Den lyssværds-inspirerede (og meget velsmagende) røde trøffelpølse serveret i et blæk-sort brød, må simpelthen tage prisen for den grimmeste hotdog til DM nogesinde og jeg elskede det! Under pølsen var der placeret en røget aubergine ketchup, syltede trompetsvampe, en hvidløgssennep og sprøde løg, som hev det samlede smagsindtryk op i den allerøverste del af feltet. [caption id="attachment_34859" align="aligncenter" width="1800"]

Lyssværd i Stormtrooper-hjelm Foto: Kasper Fogh[/caption] Publikum lod sig ikke skræmme af klassens grimme dreng og Henne-teamet solgte klart flest hotdogs af alle!

Årets mest innovative

Årets nye innovations-pris gik til Cold Hand Winery, som havde samlet en mindre busfuld kokketalent, som blandt andre talte Tommy Friis fra Restaurant Fru Larsen, Martin Knudsen fra Nørlunds Gæstebud og Rasmus Bundgaard fra Gastromé, til boot camp på Cold Hand-gården for at udvikle deres ”Drunk Dog”. [caption id="attachment_34870" align="aligncenter" width="1201"] DM-Hotdog-2015 (13)

Foto: Kasper Fogh[/caption] Resultatet blev en pølse på kalvebrisler og grisehaler, ledsaget af en Karl Johan-remoulade, en rabarber-relish med Cold Hands egen Feminam-æblevin, en karsecreme, løg syltet i Masculine-æblevin, ramsløgskapers og flæskesvær. Nå ja, og så blev den lige toppet med en omgang myrer! Sjovt påfund fra Cold Hand holdet! [video width="426" height="426" mp4="http://gastromand.dk/wordpress/wp-content/uploads/2015/09/11891323_10206658516995904_1285383182_n.mp4" loop="true"][/video] Ants in Action! Video: Lars Grønkjær Og smagen? God fedme i pølsen, som dog manglede det sidste ”knæk”. Velbalanceret og lækkert tilbehør, hvor æblevinene kunne smages uden at overdøve. Sprødhed fra flæskesværene og en fin syre fra ramsløgskapers og myrene. Alt i alt en ganske velkomponeret hotdog!

Årets overraskelse

Med så prominente navne i feltet, som bland andet Foldager, Herman, Cunningham og Koch, kan det synes svært for de knapt så etablerede navne, at hente en topplacering. Men det var drengene fra Gastronomiet i Glostrup ret så ligeglade med! De præsterede at hive en mere end velfortjent 3. plads med sig hjem til Vestegnen placering med hjem, for deres bud som meget passende var døbt ”The Underdog”. [caption id="attachment_34866" align="aligncenter" width="1800"]

Gastronomiets ultra-smukke servering! Foto: Kasper Fogh[/caption] En flot flot asiatisk inspireret hotdog, med en virkelig lækker kongekrabbepølse toppet med bl.a. kokos ananas og koriander. Anderledes, modigt og forbandet velsmagende – godt gået!

Årets mest outrerede

Med sin grønlandske lakse/hindbær-”hotdog”, tilfalder denne ære helt sikkert Gösta Rindbøl fra Gammel Mønt. Udover at være den mest outrerede, tager den nok også prisen for hotdoggen med færrest ingredienser. En kardemomme-blinis, med et stykke rimmet(?) laks, creme fraiche, hindbær og hjulkrone. [caption id="attachment_34865" align="aligncenter" width="1201"]

Funky! Foto: Kasper Fogh[/caption] Funky er det første ord, der falder mig ind når jeg skal beskrive Göstas hotdog. Jeg forstod den ikke – smagskombinationen - må jeg indrømme. På papiret kunne jeg sagtens se den fungere, men i munden virkede det bare ikke rigtigt.

Årets fedest servering

Denne ære tilfalder helt sikkert the Kamikaze hotdog fra Brøndum Hotels Jack Cramer. På et stort fad med en bund af hele valnødder, blev Cramers dogs serveret i knogler, imellem en masse stykker svin – blandt andet et helt grisehoved! Fedt tænkt og virkeligt godt udført! [caption id="attachment_34864" align="aligncenter" width="6000"] DM-Hotdog-2015 (12)

Uden tvivl dagens flotteste servering[/caption] Hotdoggen var endnu en asiatisk inspireret sag. Et dampet og grillet "Gua Bao"-brød, med en super-lækker pølse på Secreto-udskæringen fra Iberico-svin. Herudover en teriyaki-creme, syltet gran, kimchi , sprøde friterede hvidløg, ristet sesam og ingefær. En smagsbombe som kombineret med den flotte servering katapulterede Jack Cramer direkte ind på en anden-plads! [caption id="attachment_34860" align="aligncenter" width="1201"]

Foto: Kasper Fogh[/caption]

Dagens største vinder – Børnefonden!

228.000 gode danske kroner! Så meget blev der købt hotdogs for i løbet af dagen. Og da samtlige deltagere betaler deres egne råvarer og donerer hver en krone af omsætningen, var det nøjagtigt det samme beløb, der stod på checken som blev overdraget til Børnefonden. [caption id="attachment_34861" align="aligncenter" width="1800"]

Alberto K-teamet var ikke de enneste vindere! Foto: Kasper Fogh[/caption] Usandsynligt flot! Stor respekt herfra – til både deltagere, konkurrencens bagmand Ole Troelsø og til alle de frivillige, som får det hele til at køre så smukt! Alt i alt var det en fantastisk dag – vi ses næste år Food Festival og hotdog-krigere! [caption id="attachment_34862" align="aligncenter" width="1800"]

See you next year! Foto: Kasper Fogh[/caption]

Humle dyrket i drivhus bag bryggeriet...

Øl har naturligvis en meget stor betydning det irske folk – det er meget normalt at nyde øl på lokale pubs eller blot i al almindelighed – og ja det gør vi jo også i Danmark bevares – men det er altså som om, at det er mere normalt her, de sidste dage har jeg besøgt flere bryggerier og Pubs end jeg formegentlig kommer til de næste mange år... [caption id="attachment_34967" align="alignright" width="700"]

Franciscan Well Bryggeri...[/caption]Efter første dagens indtryk er det tid til at ramme nogle bryggerier. Det første bryggeri vi besøger er Franciscan Well, som så mange andre er et gammelt bryggeri. Munkene bryggede øllet, hvor de brugte vand fra en brønd, som eftersigende var hellig og kunne heale sygdomme. Dermed blev øllen naturligvis også hellig og derfor måtte den drikke i tide og utide – egentlig var de ret smarte de munke! Vi bliver vist rundt af Tom som er brygmester, som er stolt af deres bryggeri, imens han gennemgår detaljer om brygningen, som jeg alligevel står af på stikker jeg af og bemærker, at de har en stor stenovn mit i deres gårdhave, da jeg så ser skiltet om at de serverer nybagte pizzaer til en pint hver aften er jeg solgt – det skulle vi altså have i Danmark! [caption id="attachment_34970" align="alignright" width="700"]

The Fellowship - Delores, Desmond, Sune...[/caption] Franciscan Well smider ca. 320.000 flasker øl afsted hvert år og vil gerne eksportere, men helst til lande med statskontrolleret alkohol import – hvilket jo dømmer Danmark ude. Tom forklarer, at der er for mange ”cowboys” rundt omkring – jeg tænker ved mig selv om det er de gamle Vikinger, som var for hårde ved Irene for 1000 år siden, da vi besatte dem?

Skidt også med det, jeg smutter i baren, hvor jeg finder nogle interessante øl. Pale Ale lagret på nye Jameson Fade – Tom byder mig et par stykker, som jeg smider i tasken, de skal deles med svigerfar når jeg rammer Danmark igen. [caption id="attachment_34953" align="alignright" width="700"]

Charles Fort og Svenske Elin...[/caption] Så gå turen til den lille by Kinsale, som er byen du skal tage til, hvis du vil spise godt uden for Dublin. Den har kun 4500 indbyggere, men er virkelig charmerende med sine mange små farvede huse. Vi besøger Charles Fort, som er en gammel fæstning, der i tidernes morgen har beskyttet Irland imod fjenderne. Efter en længere rundtur, hvor jeg lige må kæmpe lidt for at overleve uden wi-fi kommer vi til frokosten! [caption id="attachment_34954" align="alignright" width="700"]

Bullman Pub - en af de bedste Pub-restauranter i Irland...[/caption] Vi skal på Bullman Pub, som er en af de bedste spisesteder i ”Pub-regi” i Irland. Det er svært at vælge på menuen, da der både er friskgrillet tunsteak og sværdfisk, men jeg spørger tjeneren pænt om hans anbefaling og understreger, at det skal være irisk! Han tøver ikke og anbefaler mig deres ”Seafood Chowder” med en tør lokal cider til – jeg er game. Hvis du kommer på disse kanter, så synes jeg du skal overveje denne Pub, mere autentisk og lokal bliver det ikke! [caption id="attachment_34955" align="alignright" width="700"]

Dry Cider - When in Rome eller Irland, så gør man som dem...[/caption] [caption id="attachment_34956" align="alignright" width="700"]

Den bedste Seafood Chowder jeg nogensinde har smagt...[/caption] Efter en kort pause kommer tjeneren med maden, det er satme i orden, muslinger, kulmule, torsk som retten består af, den tørre cider passer glimrende dertil. Jeg har udsigt ud til bugten hvor Kinsale ligger omgivet af grønne bakker – der er simpelthen smukt her. [caption id="attachment_34952" align="alignright" width="700"]

Kinsale...[/caption] Efter frokost, hvor mit ”afternoon dip” for alvor sætter ind besøger vi. ”Blacks of Kinsale Brewery” hvor vi bliver mødt at Maudeline som er den ene ejer af bryggeriet. Yderst passioneret kvinde, som blot gerne vil lave amerikansk inspireret Pale Ale. [caption id="attachment_34957" align="alignright" width="700"]

"Lots of Beer" - tjek![/caption] [caption id="attachment_34959" align="alignright" width="700"]

Bryggeriet Black Of Kinsale...[/caption] Vi bliver vist rundt og budt på øl i rigelig mængder imens hun lystigt forklarer om processen. Jeg ser frem til en lille lur, men der står lige lidt ekstra sightseeing på programmet, så i stedet for bliver det til en lystig gåtur i Kinsale. Jeg laver dog en lille ”Houdini” og dribler i supermarkedet efter lidt forsyninger og går på hotelværelset. Nå, ja - må nok hellere lige huske dette billede, det er sgu vigtigt: [caption id="attachment_34958" align="alignright" width="700"]

No caption needed here...[/caption] Aftensmaden skal indtages på den bedste restaurant i Kinsale – Jim Edwards, som er godt fyldt med glade og lettere højrystede Irere. Menukortet er igen svært at vælge på, der er så meget lækkert fisk og da fjorden ligger 100 meter fra os vælger jeg fyldte Blåmuslinger, bagt Laks med bearnaise og en diskret Æbletærte med custard og vanilieis. [caption id="attachment_34977" align="alignright" width="700"]

Jim Edwards![/caption] Jamen igen – det er fucking awesome, det er herreportioner men alligevel med repsekt for kvaliteten. Alt er med lokale råvarer, og det er uden, at der skal reklameres for det, sådan er det bare. Desserten er en bombe og et virkelig velvoksent stykke, men ingen sag for Familiefaren, så jeg er endnu engang mæt og tilfreds. [caption id="attachment_34960" align="alignright" width="700"]

Bagtlaks med hvidløg og friske urter...[/caption] [caption id="attachment_34961" align="alignright" width="700"]

The Bomb![/caption] Træt, mæt og små tipsy efter en dejlig irisk whiskey - for de interesserede en limited udgave af Jameson - rammer jeg hotellet igen, fyldt efter en god dag med oplevelser! Mine tanker går lidt på forskellen på bryggerierne, deres tilgang til omverdenen hvilket vil fylde en del i mit sidste indlæg om Irland. [caption id="attachment_34964" align="alignright" width="700"]

Irisk Whiskey![/caption]Som Maudeline på Blacks Of Kinsale Brewery sagde: Vi har indset, at vi ikke kan lave vin, så vores svar på vin er øl! Hvad synes du om irisk øl?

2015.Tatar med syltede svampe og gulerodschips_Restaurant Kronborg_01

Endelig blev det tid til ”hovedretten” Restaurant Kronborgs Smørrebrødsmenu! Og vi er her ude i et af de absolut mest populære stykker smørrebrød i Gastromandens verden: Tataren! Hos Restaurant Kronborgs serverede man, under hele Copenhagen Cooking, en klassisk smørrebrødsmenu med temaet ”Taste of Copenhagen”. Menuen var et kæmpe hit blandt gæsterne...og vi har overtalt dem til, at dele opskrifterne med jer. Den komplette menu så således ud:

~Hjemmesaltede sild, serveret med ”smilende” æg og en creme af æbler og purløgPandestegt rødtungefilet med dildnaise og håndpillede rejerRørt tatar, toppet med rå æggeblomme, svampe og gulerodschipsRød løber fra Arla Unika med hybenkompot ~

Nogle er voldsomt religiøse omkring deres tatar – hakket eller skrabet og rørt eller straight! I bund og grund er vi sgu egentlig fuldstændig ligeglade, når kødet er godt og tilbehøret spiller sammen med kødet. Og Kronborgs Copenhagen Cooking-version var så populær, at den kommer til at køre på Kronborgs tavle-menu henover efteråret ... 2015.Tatar med syltede svampe og gulerodschips_Restaurant Kronborg_02

2015.Tatar med syltede svampe og gulerodschips_Restaurant Kronborg_02

Vi har fat i en klassisk rørt tatar, som kombinerer blødt og sprødt med fedme, sødt, surt og stærkt. Ikke så mange dikkedarer – bare en ordentlig røvfuld velsmag!

Rørt tatar, rå æggeblomme, svampe og gulerodschips

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Smørrebrød

Antal personer: 10

Ingredienser

Tatar

1,5 kg skært okseinderlår
1 dl frisk peberrod, revet groft
1 dl Dijon sennep
2 spiseskefulde syltet estragon, hakket fint
1 dl rødløg, hakket fint
Salt & peber

Syltede svampe

300 gram bøgehatte
Lage af:
1 dl vand
1 dl lagereddike
1 dl sukker
2 laurbærblade

Gulerodschips

1 bundt gulerødder (4-6 stk.)
2-3 spiseskefulde fint salt
2-3 liter fritureolie

Anretning

10 rå æggeblommer
Friske krydderurter, for eksempel ærteskud
10 skiver groft rugbrød
Smør

Tilberedning

Tatar

Kør kødet gennem en kødhakker, indtil alt fedt og ujævnheder er væk. Hvis du ikke har en kødhakker, kan dette gøres med en superskarp kniv.
Rør det hakkede kød med alle ingredienserne og smag til med salt og peber

Syltede svampe

Skær rødderne af bøgehattene.
Bring lagen i kog, køl den af og hæld den over svampene.
Lad svampene trække i lagen i minimum et døgn i køleskab.

Gulerodschips

Skyl gulerødderne grundigt og skrab dem, hvis de er nye – ellers må du skrælle dem.
Skær dem i stykker på cirka to centimeter og skær dem efter på langs i helt tynde skiver.
Opvarm fritureolien til 135 grader, og dyp gulerødderne heri.
Rør rundt i gulerødderne, så de ikke klumper sammen.
Tag gulerødderne op, når de er blevet lidt mørkere i farven (det tager 4-5 minutter), og fordel dem på et lag bagepapir i en bradepande.
Drys gulerødderne let med fint salt for at fremhæve både smag og sprødhed.
Lad gulerødderne stå fremme - udækket - til de er helt afkølet og sprøde.
Opbevar de friterede gulerødder i en lufttæt boks ved stuetemperatur (de kan holde sig i cirka en uge).

Anretning

Form kødet til en kugle og bank det ud til det har fået den størrelse og tykkelse, du ønsker.
Rids tataren på overfladen med en kniv for at give den mønster, og læg den på tallerkenen oven på det smurte rugbrød.
Pynt med en rå æggeblomme, 2-3 spiseskefulde syltede svampe (drænet for lage), så mange gulerodschips, som du kan holde mellem to fingre og eventuelt lidt friske krydderurter.

2015.Tatar med syltede svampe og gulerodschips_Restaurant Kronborg_03

Ginandbeer4

#tuesdayGT'en er tilbage - i en øludgave! I får her en cocktail med øl, der har lidt af de samme kvaliteter vi kender fra en G&T. Enebær, citrus og lidt spice fra gin og bitterhed, sødme og syre fra tonic. Tonic'en er blot erstattet af citron, sukker og mørk øl! Ølcocktails er en svær kategori. Oftest drukner øllen i de andre smagsindtryk, eller også bliver det bare som at drikke en kop fortyndet øl. Øllens skal vælges med omhu, og komplimentere de andre elementer i cocktailen. En af de ølcocktails jeg bedst kan lide er en slags whiskey-sour, lavet fizzy med lidt lagerøl. Det synes jeg selv fungerer ret godt. Min udgave er en med Bulleit bourbon whiskey og Pabst Blue Ribbon øl (aka trailertrash øl).

Og hvorfor så ikke prøve med gin og øl? Jeg har baseret denne på en Gin Fizz. En Gin Fizz er normalt med Gin, citronsaft, sukker og danskvand. Min udgave er så med en mild stout som erstatning for danskvanden.

Gin er jo baseret på enebær, og hvorfor så ikke vælge en øl med lidt enebærsmag i? Valget faldt på Thisted Bryghus' Enebær stout. Den har ikke vanvittig meget direkte enebærsmag, men har fin bitterhed og en krydret finish med kaffe/lakrids/enebær.

Ginnen der skulle holde stouten i skak, blev til den engelske Berkeley Square Gin. Den har en fin enebær smag, masser af citrus- og pebernoter. Det er en old school london dry gin, og kan evt. også erstattes af andre London Dry varianter. En ganske normal Tanqueray ville gøre sig fint her også.

Ingredienser

5 cl Berkeley Square Gin (eller anden London Dry) 3 cl Citronsaft 2 cl sukkersirup ca. 5-8 cl Stout

Fremgangsmåde

Shake alle ingredienser på nær stouten i en shaker med rigeligt is, og strain det over i et rocksglas med isterninger i. Top op med stouten og rør kort rundt. Knus evt. et par tørrede enebær og dump dem i. Resultatet? En cocktail (der nok mest er for ølelskere) med en let og forfriskende enebær- og citrussmag, uden at gå for meget på kompromis med de maltede og mørke indtryk man forventer fra en stout. Hvis du har mod på flere lækre drinks, så tag et kig på Sjønnes Barskab eller følg med på Instagram: @sjoennemayn

Torsk_Stenbiderrog_foiegras-1

Når vi ikke står i køkkenet, sidder på en restaurant eller fulder os rundt i Danmark, går meget af gastromændenes tid med, at trawle nettet tyndt for at finde inspiration til vores næste gastro-eskapader. Ofte finder vi retter, som vi gerne vil køre et lille twist på eller låne et element fra – andre gange løber vi ind i en ret, som vi sgu ikke behøves at gøre noget ved. En ret som egentlig bare sidder lige i skabet – hvor både det visuelle og smagen spiller. De retter vil vi naturligvis gerne dele med jer læsere! Men vi synes ikke at der er den store idé i, at vi begynder at smide en kopi af retten på Gastromand. Istedet vil vi meget hellere give ophavsmændene (M/K) kredit for deres lækre ret og erfor vil vi med jævne mellemrum præsentere jer for opskrifter fra dygtige mennesker, som vi er stødt ind i på vores gastro-trawling!

Niklas Jensen og Mads Hansen

De første I skal hilse på, er Niklas Jensen og Mads Hansen som sammen har kreeret denne lækre ret, med torsk, røget stenbiderrogn og foie gras. Torsk_Stenbiderrog_foiegras-3

26-årige Niklas og 23-årige Mads arbejder sammen på Fjeldsted Skov Kro og har begge en kærlighed til både det klassiske franske og til det nyere nordiske køkken. Begge gutter har fået mad-interessen ind under huden i en tidlig alder. Niklas fortæller: Da jeg var en lille knægt sad jeg altid på køkkenbordet og kiggede på når mine forældre enten bagte eller lavede mad, og jeg syntes at det var spændende at hjælpe til så godt jeg nu kunne. Da jeg blev ældre havde jeg én dag om ugen hvor jeg skulle lave mad, og jeg tror egentlig at det var der jeg rigtig fik den store kærlighed til mad som jeg har den dag i dag, og hvor jeg lærte at udfordre mig selv og prøve nye ting af inden for det gastronomiske. [caption id="attachment_34846" align="aligncenter" width="720"]

Niklas Jensen & Mads Hansen[/caption] Både Mads og Niklas har ambitioner om, på sigt at prøve sig selv af som ejer af egne spisesteder. Hvis nedenstående ret er på menuen, kan drengene godt regne med en gastromand eller to blandt stamgæsterne!

Retten

De to forklarer, at tanken med retten var, at kombinere franske og nordiske råvarer og derved opnå en anderledes smags-kombination, end dem vi ser i alle dagens dogme-køkkener. De ville gerne spille på styrkerne fra begge verdener, istedet for at begrænse sig til den ene. Og tak for det! Torsk_Stenbiderrog_foiegras-2

Ballotine af torsk, æblerøget stenbiderrogn og revet foie gras

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Forret

Antal personer: 4

Ingredienser

400 gram torskefilet
200 gram stenbiderogn
1 æg
1 dl fløde
2 bundt kørvel
salt
hvid peber
2 rødløg
2 dl hvidvin
2 dl eddike
2 dl sukker
Foie gras terrin (frossen)
Røgpistol
Rygeflis - æbletræ
Rød skovsyre
Blomster fra rød skovsyre
Tallerkensmækker

Tilberedning

Soufflefars

'150gr torsk, salt, hvid peber og kørvel køres sejt på food processor, derefter kommes æg i og til sidst fløde og det hele køres til en homogen masse.

Ballotine af torsk

Resten af torsken deles i fire lige store aflange stykker.
Souffléfars smørres på husholdningsfilm, og én filet lægges i midten, derefter rulles det stramt op så man får en aflang pølse af souffléfars med en torskefilet i.
Ballotinen pocheres i ca. 6-8 min. Afhængig af hvor tyk den er, og hviler i 4-5 min inden den skæres ud og anrettes.

Æblerøget stenbiderogn

Kom de rensede stenbiderogn i en skål med pose uden om. Fyld herefter posen med æblerøg, gerne over et par omgange.

Syltede rødløg (laves dagen før):

Rødløg skrælles og skæres i ønskede størrelse.
Hvidvin, eddike og sukker kommes i gryde og koges op, derefter køles løg og lage hver for sig.
Løgene hældes i lagen igen efter afkøling og sættes på køl.

Familiefaren reddede lige Webmasterens Hollandaise fra skilt-sovs til et pragteksemplar...

Traditionen tro startede det med en go' idé - eller rettere Eksilsønderjyden havde fået en idé; at lave mad med 30 glade gæster på Århus Food Festival. Det blev en eftermiddag hvor der på trods af regn og stor mangel på solskin blev serveret østers, dansk hummer, trøffel, caviar og limousine kvæg... I dagene og timerne op til arrangementet, løb samtlige fire gastromænd forvildet rundt og blev lidt mere i tvivl om hvorvidt idéen nu også var så god! Men det var den sgu. Det var faktisk intet mindre end en genistreg Eksilsønderjyden havde begået - kunne vi fornemme under og bagefter vores gøglerier, hvor der væltede ind med high-fives. Egentlig så troppede vi jo bare op og lavede noget mad, som vi jo elsker så inderligt uden at lægge så meget i det. Det bedste var, at vi havde muligheden for at møde nogle af jer og dele af vores passion og lave noget lækkert mad med vores glade og trofaste følgere. Og det er jo præcis det Gastromand handler om for os! [caption id="attachment_35027" align="alignright" width="700"]

Gratinerede østers med creme fraiche og havgus fra Arla Unika...[/caption] Dét og så lækre råvarer og noget godt i glasset! Når Eksilsønderjyden får frie tøjler, går det altid lidt over gevind...og det gjorde det naturligvis også denne gang! Temaet endte med "Fast Food Deluxe & Bobler og vi allierede os med nogle af de leverandører, som vi mener leverer fødevarer i den absolutte superliga. Så da vi bevægede os mod festivalpladsen, var kurven fyldt til randen med sindssyge ting som Limfjordshummere og -østers (de bedste vi nogensinde har smagt) fra Glyngøre Shellfish, super Oscietra Caviar fra Stokkebye, en ordentlig bunke trøfler fra Trøffelhuset, Brioche-brød fra Sokkelund - de bedste i København, "super-hak" fra Friland og sidst men ikke mindst, en bunke af vores favorit-mejerivarer fra Arla Unika. Det hele skulle skylles ned, med mousserende vine fra Bichel Vine. Menuen endte med at se således ud:

Limfjordsøsters gratineret med Havgus Varnier-Fanniere Champagne Blande de Blances Grand Cru Avize

Soldiers & Trøffelhollandaise Jean-Louis Denois Brut Tradtion Limoux

Lobster & Caviar Rolls Alfred Gratien Champage Brut Classique

Burger Extravaganza Denois Brut Syrah "Rose D'Un Nuit Haut Val D'Agly

[caption id="attachment_35028" align="alignright" width="700"]

Her må vi jo bare erkende, at deltagerne var bedre end Gastromand...[/caption]

Imens vi stod og preppede (som faktisk mest gik ud på, at Webmasteren stressede lidt rundt over, at vi skulle åbne 100 Limfjordsøsters), dukkede der pludselig en fyr ved navn Henrik op. Han sendte lange øjne efter vores østers og da han så lagde mærke til, at Timm Vladimir stod og baksede med en af dem, præsenterede han sig. Han var tilfældigvis underviser på Aarhus Food College og lidt af en ekspert i østersåbning. What are the odds? Så den bold var vi naturligvis hurtige til at gribe og fik overtalt Henrik til at gå på scenen og lige give et crash-course til publikum - og gastromændene.

[caption id="attachment_35026" align="alignright" width="700"]

Henrik forklarer lystigt om åbning af Østers...[/caption]

Så gik det ellers over stok og sten - Jeg fik fornøjelse af, at skåle lidt i rå østers med dem som havde lyst og ellers blev der gratineret østers med 48 % cremefraiche og lidt havgus fra Arla Unika. For dem, som ikke normalt var til de rå østers blev der sendt anerkendende nikke rundt. Sagen er nemlig den, at tilberedes østers nænsomt, så ændrer de totalt karakter! Dertil blev der gavmildt skænket bobler fra Bichel, hvor deres mand på festivallen Troels gav endnu en kort intro.

[caption id="attachment_35034" align="alignright" width="700"]

Det er faktisk anden gang Århusianeren er i sving - bemærk venligst![/caption] [caption id="attachment_35033" align="alignright" width="700"]

Der var glæde hele vejen rundt...[/caption]

"Kun en tåbe frygter ikke sin bearnaise/hollandaise" var startskuddet fra Webmasteren!

[caption id="attachment_35029" align="alignright" width="700"]

Soldiers klar til trøffel-hollandaise...[/caption]

Så skulle der laves soldater - lidt en quick and dirty brød-udgave af pommes frittes. Dertil skulle der røres en hollandaise, som Webmasteren stod i spidsen for - "Kun en tåbe frygter ikke sin hollandaise" var startskuddet fra Webmasteren! Og naturligvis måtte han kort efter, se sin hollandaise-frygt i øjnene. Han havde nok lidt for travlt med at holde øjnene på deltagerne, og da induktionspladen var helt syg - selv på niveau 1 blev den naturligvis sprængt i atomer!

[caption id="attachment_35037" align="alignright" width="700"]

Familiefaren reddede lige Webmasterens Hollandaise fra skilt-sovs til et pragteksemplar...[/caption]

Jeg overtog hurtigt styringen og lavede en ny hollandaise, som var lige i skabet - og ja, det var sgu nok mere held end skills lige netop på dette tidspunkt! De fleste af gæsterne fik faktisk lavet en fin hollandaise og kun nogle meget få endte med en skilt sovs.

[caption id="attachment_35030" align="alignright" width="700"]

Lobster Rolls...[/caption]

Så blev det tid til Eksilsønderjydens efterhånden berømte Lobster & Caviar Rolls som nok var dagens dyreste ret med råvarer for ca. 200 kr. pr. stk. Der var indkøbt sorte Limfjordshummere, som først skulle slå ihjel efter anvisning fra Eksilsønderjyden. Herefter skulle der laves en luksus - og jeg mener luksus hummersalat i broichebrød pyntet skødesløst med caviar i bedste kvalitet. Jeg må tilstå, at jeg aldrig har set så mange smil på læberne,som da der blev sat tænder i de mange lobster-dogs!

[caption id="attachment_35036" align="alignright" width="700"]

De 3 dygtige kvinder på første række...[/caption]

Afslutningen var "The Bomb" - nu må vi ikke spoile slutningen, men hold da op nogle støn kvinderne på første række gav fra sig da de satte tænderne i svinet (som vi siger). Bøffer af Limousine kvæg, som var intet mindre end perfekte til denne overdådige burger, som også bød på røget marv, flødestuvede kantareller, tomatchutney og en fuldfed hjemmerørt mayo - alt sammen serveret i en briochebolle. Nå ja, og så fik de da også lige et skud af de overskydende trøfler, da vi jo ikke vil beskyldes for madspild!

[caption id="attachment_35038" align="alignright" width="700"]

Burgere næsten klar...[/caption] [caption id="attachment_35039" align="alignright" width="700"]

Lige lidt trøffel over vores burgere med syltede løg, marv og limousine kød![/caption]

Denne ret var lige til højrebenet og blev udført til perfektion af samtlige deltagere, som her skålede i det glas rosé som satte punktum for en særdeles vellykket dag.

[caption id="attachment_35024" align="alignright" width="700"]

Hovedretten - ord er overflødige her![/caption]

Om vi stiller op næste år er svært at sige - Webmasteren sluttede af med at takke folk for deltagelsen og med ordene om, at Gastromand aldrig gentager sine påfund - men sjovt var det sgu, så det må blive en cliffhanger!

Tak til alle deltagere, sponsorer ikke mindst Troels fra Bichel og Henrik der lige dukkede op - i øvrigt skulle vi minde jer alle om, at møde op til DM i Østersåbning på Mors, d. 15. Oktober 2016, hvor Henrik stiller op - held og lykke herfra!

September kommer af flere grunde til at veje under belgiske faner. Der er både blevet inviteret til belgisk ølsmagning og belgisk øl-battle. Hvad det sidste indebærer står stadig hen i det uvisse, da undertegnede kun har fået sparsomt info om de endelige detaljer. De løbende opdateringer kan følges på min instagram, men slutteligt vil der også blive nedfældet nogle tanker på på disse gastromandige sider. Belgien er et land med uanede mængder af ølhistorie, til trods for at det håndværk vi idag kender og holder af ikke strækker sig meget længere end 100 år tilbage i tiden. Med en forkærlighed for de lidt stærkere øltyper, er det ikke så underligt at det gastronomiske køkken følger øllen i en langt højere grad end man ser det i resten af verden. Ingen andre steder kan prale af så omfattende et "Bier de Cuisine", som man kan det i Belgien. De har til fulde forstået at man ikke skal drikke på tom mave, så nyd månedens anbefalinger med en bid brød til, lidt ost eller gå hele vejen og lad inspirationen overmande dig her mens jeg guider til tre belgiske fornøjelser. Bières de Chimay, Chimay Blanche Chimay hører under den efterhånden brede Trappist-paraply. Når seks ud af elleve bryggerier med det anerkendte mærke, kommer fra belgien, så det er ikke underligt at de to ofte bruges i forlængelse af hinanden.

Nogenlunde fælles for dem alle er at deres design er ganske simpelt og ikke afviger meget indenfor bryggerierne. Chimay har været så venlige at inddele deres øl med farvekoder, og her skal vi altså have fat i den gule af dem. Blanche betyder hvid/lys og står klart i glasset i en solgul kulør med en aroma af sød malt og banan. På papiret lyder det ikke tiltalende, men for de som har haft belgisk i glasset, ved at det ikke er uvant på disse kanter. Belgiske øl er i særdeleshed kendt for at være drevet af deres gærstammer og det ender som regel med krydret smag. Alkoholen kan smages ovenpå den søde karamel malt og den fine, lette bitterhed i enden. Sidst set: Fakta, København NV (af alle steder) [rating stars="5" product="Bieres de chimay chummy blanche"] Brouwerij Het Anker, Cuvée van de Keizer - Blauw En øl, der træder i grænselandet til vinens verden, med en mundfylde, der kan tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. Cuvée, betyder i denne sammenhæng at øllen er blandet af flere batches for at opnå en ønsket smag og konsistens. [caption id="" align="alignnone" width="2250"]

Fra egen kælder, 2012-udgave.[/caption] Brygget (og blandet) i anledningen af Kong Charles den Femte fødselsdag, bliver offentligheden hvert år inviteret til at hjælpe med at flaske øllen, der udelukkende kommer på 750 ml flasker med den velkendte blå stribe. Flaskens størrelse og indholdet andel af alkohol taget i betragtning, er det en dele øl. Elleve procent kan slå hårdt når de er pakket fint ind i blommer, rosiner, ristede nødder og karamel. Hvis den er god nok til Charles den Femte, så er den med garanti også god nok til de sene aftentimer med fruen. Tip: køb et par ekstra flasker og gem dem nogle år i vinkælderen - det bliver de kun bedre af! Sidst set: Høkeren, København N [rating stars="6" product="Brouwerij het anker cuvee van de keizer blauw"] Brouwerij Rodenbach, Rodenbach Grand Cru Når det kommer til sure øl, er det en af den slags der skiller vandene. Nogle syntes det er helt forfærdeligt og intet har med øl at gøre. For de der har forstået at påskønne det, åbner der sig en helt ny verden.

Igen har vi fat i et blend, hvor der er brugt en tredjedel ung øl og to tredjedele modnet på egetræ. Det giver et ekstra lag af kompleksitet, hvor især de frugtige noter af kirsebær træder forrest. Den modnede del tilfører vanille og mandler og afholder øllen fra at ende som balamico. Med syrlige øl er der en hårfin grænse og til trods for at Rodenbach Grand Cru tangerer til det yderste, holder den stadig fast i evnen til at være forfriskende og letdrikkelig. Så er det heller ikke helt skidt at den er utrolig flot. Rød og boblende, er det en øl der efterlader en del til fantasien, men som alligevel aldrig skuffer. Sidst set: Maltbazaren.dk [rating stars="5" product="brouwerij rodenbach rodenbach grand cru"]

Sensommer Mad (14)

Rygterne siger, vores sensommer ikke er helt slut og at vi de næste uger faktisk vil kunne nye solens stråler lidt endnu, der fejrer vi på Gastromand, ved at smide lidt retter med fisk, skaldyr og ikke mindst hvidvin på bloggen, så kan vi i det mindste forsøge at påvirke vejrguderne herfra en lille smule...

Jeg har allieret mig med Skagenfood og Philipson Wine som har leveret lidt råvarer og hvidvin. Min mission har så været, at få det absolut bedste ud af grejerne. De af jer, som har fulgt os gennem længere tid ved godt, at vi har lavet en del med Skagenfood og Philipson, hvor sidste faktisk løb med en førsteplads i kåringen af årets champagne til nytår 2014 Vi behøver reelt ikke rose Skagenfood så meget mere, hvis du har prøvet mad derfra, så ved du hvad vi taler om. Nå - videre i dagens tekst, jeg har tænkt mig, at lave en ret med en kål og kartoffelsalat til et ordenligt motherfucker stykke koldrøget laks fra Fanø, som i øvrigt er uhyre tæt på Webmasterens hjemby (vi fælder lige en lille tåre her). Dertil vil jeg lave en peberrodscreme og smide godt med vinhvid efter retten - simpelt og ligetil - lets roll!

Sensommer-mad:

Forfatter: Gastromand.dk

Forberedelsestid: 20 mins

Tilberedningstid: 10 mins

Total tid: 30 mins

Antal personer: 8

Ingredienser

Laks og kartofler

1 hel laksside fra Skagenfood
600 gram øko kartofler
1 øko spidskål
1 bundt dild
2 spsk kapers
1 tsk knust chili
1 citron
4 store stykker rudbrød
2 spsk smør
1 stykke parmesan
2 spsk Jomfru oliven olie
½ spsk hvidvinseddike
Salt/peber

Peberrodscreme

1 dl cremefraiche 38 %
2 spsk mayo - Hellmans eller hjemmerørt
1 stykke peberrod
Saften fra en kvart citron
Salt/peber

Tilberedning

Laks og kartofler

Start med kartoflerne. Rens dem og skær dem i bundrette bidder. Lad dem koge i saltet vand i 7 minutter og lad dem trække ca. 5 yderligere minutter. De skal endelig ikke være udkogte.
Lad dem køle af.
Snit kålen fint og finde en tør pande som du varmer op. Rist kålen og chilien hurtigt af ved høj varme tilsæt et lille drys salt og godt med peber. Det må endelige ikke få for lang tid, så bliver det slatten.
Lad det køle af.
Varm en pande op med 1 spsk smør og rist rugbrødet på begge sider, tilsæt yderligere smør til det er gyldent og sprødt.
Lad det køle af på papir og giv det et drys salt.
Skær nu laksen ud og skær citronen ud (gem en fjerdedel). Anret det som du ønsker på et fad eller spækbræt og læg citroner ved. Riv nogle stykker af dilden og læg oven på.
Rør nu olie, eddike, citron, salt og peber godt sammen.
Find en skål og smid kartoflerne og kålen i - tilsæt din marinade og kapers.
Hak dilden og drys den over.
Riv rigeligt med parmesan over laksen inden servering.

Peberrodscreme

Riv ca. 2 cm af peberroden - hvis du vil have den stærkere, så river du bare mere.
Bland det med cremefraichen og stil det på køl i 30 min.
Tilsæt nu resten af ingredienserne.
Det trækker mere smag jo længere du venter.

[caption id="attachment_35107" align="alignright" width="700"]

Se lige strukturen i fisken, det er sgu lækkert...[/caption] [caption id="attachment_35108" align="alignright" width="700"]

Nyd det de næste uger...[/caption] [caption id="attachment_35109" align="alignright" width="700"]

Kål med chili på panden...[/caption] [caption id="attachment_35113" align="alignright" width="700"]

"Den Tågede Hund..."[/caption]

Vinen

"Fog Dog" som i øvrigt er et fedt navn passer glimrende til den fede laks, dens duft af citron, lime og "mandel-noter" er glimrende her. Da vi var nogle stykker om laksen havde jeg også smidt "Greywacke" fra New Zealand på "Wild Sauvignon" på bordet. Grunden til druerne hedder "Wild Sauvignon" er ikke at det er vilde druer, hvilket jo kunne have været meget fedt, nej det skyldes, at der ikke er brugt kunstigt gær, men druerne naturlige gæret. [caption id="attachment_35105" align="alignright" width="700"]

Fogdog Sonoma Coast...[/caption] Jeg må sige, at jeg er fan af vores vilde sauvignon blanc, den har virkelig en flot duft og både noget friskt og sprødt over sig, men virkelig også en cremet vin at få i munden. Nogle har det svært ved for store oversøiske chardonnays og ville derfor foretrække en sauvignon blanc, som har noget mere sprødhed. Her vil jeg vælge at citere Webmasteren "Hvorfor sige "enten/eller" - når du kan sige "både/og"?" - han har ret! Begge vine går rent ind. Prisen ligger mellem 180 og 200 kr. for dem begge, hvilket må siges at være helt fair. [caption id="attachment_35104" align="alignright" width="700"]

Greywacke "Wild Sauvignon Blanc"... Marlborough New Zealand...[/caption] Nå, tilbage til maden. Om du lige vælger spidskål eller anden kål er sådan set underordnet. Næste gang jeg skal lave retten, så bliver det helt sikkert med frisk grønkål inden sæsonen slutter af. [caption id="attachment_35110" align="alignright" width="700"]

Kartoffel/Kålsalat og laks...[/caption] [caption id="attachment_35106" align="alignright" width="700"]

Et kilo lakseside...[/caption] [caption id="attachment_35111" align="alignright" width="700"]

Laks, dild, citron og parmesan...[/caption] Har du det lige som os, vil du også gerne lige have de sidste "sommer-dage" med inden efteråret for alvor indtræffer? Hvad er din bedste oplevelse med sensommer-mad?

Mere skank og brombær

Grisen rummer mange fantastiske udskæringer. De mest populære er nok svinemørbraden, nakkefileten (til Gastromands Pulled Pork), eller svineslaget til Porchetta. Jeg vil i dag gerne slå et slag for en helt anden udskæring, en af mine personlige favoritter; nemlig svineskanken. Skanken sidder på grisens ben, og selve udskæringen har en del fedt og et stykke ben i sig - med andre ord er den fuld af smag, og den er utroligt velegnet til at blive langtidsstegt. Endnu bedre er det, at der er svinehud på hele stykket, så der er svær til alle - masser af sprøde knasende svær. Tidligere på dagen var jeg ude for at gå en tur med min kæreste. Jeg er bosat i Odense, og jeg er så heldig, at der er skov og natur, et stenkast fra hvor jeg bor. Målet med turen var at finde nogle vilde brombær, som kunne blive en del af aftenens måltid. Bærrene var små, og smårifterne fra de bittesmå torne var mange - men det var det hele værd. [caption id="attachment_35150" align="alignnone" width="700"]

Lækre vilde brombær[/caption] I Odense har vi hver onsdag og lørdag torvedag nede i centrum, hvor fødevareproducenter fra hele Fyn er tilstede med råvarer af højeste klasse. Jeg købte blandt andet et stort og flot hoved knoldselleri med hjem, og da selleri og svin går utroligt godt sammen, skulle disse naturligvis også gøre hinanden selskab i dette måltid sammen med førnævnte brombær. Resultatet blev en langtidsstegt svineskank, smørbagt (og stegt) selleri og en sauce på rødvin, svampefond og brombær. Selve retten har meget få men særdeles velsmagende komponenter i sig, den er let at lave, men skanken og sellerihovedet skal tilberedes længe - dog passer det sig selv langt det meste af tiden. I min verden er det en perfekt weekend-ret, da den kan stå og passe sig selv en stor del af eftermiddagen, mens duften af gris og selleri breder sig stille og roligt i hjemmet, så man kan gå og glæde sig.

Langtidsstegt svineskank, selleri og brombær

Forfatter: Madsvin.com

Kategori: Hovedret

Antal personer: 2

Ingredienser

Svineskank

En skank på ca. 1-1,2kg
En lille håndfuld laurbærblade
En lille håndfuld frisk salvie
God salt

Selleri

Et hoved knoldselleri
2 x 25g smør
Lidt neutral olie
Sølvpapir
Salt

Sauce med vilde brombær

Et skalotteløg (eller et halvt alm. løg)
40-50g brombær (gerne fra skoven)
En rest rødvin (jeg brugte ca. ¼ flaske)
Et skvæt mørk balsamico-eddike
1 spsk svampefond (eller en håndfuld champignon/svampe)
500ml svinefond (eller 500ml vand + en terning)
50g smør til montering

Tilberedning

Svineskank

Rids sværen ned til fedtet
Gnid sværrene godt ind i salt og put laurbærblade og salvie ind mellem sværrene
Sæt i ovnen (helst på højkant) ved 160 grader i ca. 3 timer.
Hvis sværen ikke er sprød, skrues der op til 200 grader, indtil til sværen er klar

Smørbagt (og stegt) selleri

Tag en kniv og skær sellerihovedet til
Læg en skive smør (25g) på toppen af sellerihovedet, og pak det godt ind i staniol
Sæt sellerien i ovnen sammen med skanken, så hovedet sammenlagt får 1,5-2 timer alt efter størrelse
Tag sellerien ud af ovnen, og lad det stå til der er ca. 10 minutter til spisning
Skær sellerien i skiver, og hæld lidt neutral olie på en varm pande.
Tilsæt selleri, og når panden er godt varm og det syder lystigt, tilsæt da 25g smør, som bobler med.
Når selleristykkerne har fået lidt farve på begge sider (og føles møre i midten) er de klar
Kværn lidt salt over sellerien

Sauce med brombær

Hæld et lille sjat neutral olie i en kasserolle, og tilsæt løg som steges blankt
Rødvin og et skvæt mørk balsamico-eddike tilsættes, og koges ind til ca. halvdelen
Tilsæt 500ml svinefond, en spsk svampefond og brombær - lad det hele koge godt ind, til der er 1-1,5dl i kasserollen og mas brombærrene ud - saucen skal være lidt klistret og tyk nu
Montér saucen med 50g smør (pisk smørtern i saucen - det giver en tykkere og passende konsistens)

Noter og anretning

Hvis svinefonden erstattes med kalv/okse eller vildtfond, vil saucen også passe glimrende til disse typer kød.

Masser af smag samlet på ét billede. [caption id="attachment_35152" align="alignnone" width="700"]

Få men gode ingredienser[/caption] Jeg bruger en lille men skarp kniv til at skære i skanken. [caption id="attachment_35156" align="alignnone" width="700"]

Vidunderet klargøres[/caption] Selleri og smør - det spiller perfekt sammen! [caption id="attachment_35154" align="alignnone" width="700"]

Selleri og smør[/caption] Der steges selleri. [caption id="attachment_35155" align="alignnone" width="700"]

Sellerien steges[/caption] Den færdige selleri - mums! [caption id="attachment_35153" align="alignnone" width="700"]

Færdig selleri[/caption] Skank og brombær. [caption id="attachment_35157" align="alignnone" width="700"]

Skank[/caption] Langtidsstegt svineskank med sprøde svær. [caption id="attachment_35158" align="alignnone" width="700"]

Mere skank og brombær[/caption] Svineskank, smørbagt (og stegt) selleri, sauce på vilde brombær. [caption id="attachment_35149" align="alignnone" width="700"]

Den færdige ret[/caption] Kombinationen af svin og brombær er lidt utraditionel, men fungerer fantastisk. Syren fra brombærrene bryder godt med det fede fra svinet og sellerien, og de sprøde svær gør egentlig bare livet værd at leve. Velbekomme! Få stillet sulten på min hjemmebane madsvin.com

2015.Rød løber med hybenkompot_Restaurant Kronborg_02

Vi er nået til fjerde og sidst kapitel i Restaurant Kronborgs Smørrebrødsmenu! Naturligvis slutter vi af med en osteservering, som altid sætter et solidt punktum på en menu.

Hos Restaurant Kronborgs serverede man, under hele Copenhagen Cooking, en klassisk smørrebrødsmenu med temaet ”Taste of Copenhagen”. Menuen var et kæmpe hit blandt gæsterne...og vi har overtalt dem til, at dele opskrifterne med jer. Den komplette menu så således ud:

Hjemmesaltede sild, serveret med ”smilende” æg og en creme af æbler og purløgPandestegt rødtungefilet med dildnaise og håndpillede rejerRørt tatar, toppet med rå æggeblomme, svampe og gulerodschipsRød løber fra Arla Unika med hybenkompot

Rød løber er en cremet, let krydret rødkitost fra Arla Unika. Smagsmæssigt kan den snildt tage kampen op med de mere berømte – og populære – rødkitoste fra Frankrig. Den bløde ost får selskab af en omgang sprødt knækbrød og en hybenkompot, som spiller perfekt sammen med de krydrede noter i osten. 2015.Rød løber med hybenkompot_Restaurant Kronborg_01

Og hvad skal du så drikke til? Drengene fra Kronborg anbefaler en aromatisk sherry akvavit fra Helsingør spritfabrikker eller en hjemmelavet paradisæble-hindbærakvavit til osten.

Unika Rød Løber med hybenkompot

Forfatter: Gastromand.dk

Kategori: Smørrebrød

Antal personer: 10

Ingredienser

3 Rød løber á 150 gram fra Arla Unika

Hybenkompot

400 gram hyben
¼ dl lagereddike
½ vaniljestang
¼ dl vand
150 gram rørsukker
Saften af ¼ citron
Fint revet skræl af ¼ citron

Anretning

10 stykker knækbrød eller rugkiks (gerne hjemmebagt)
Smør

Tilberedning

Hybenkompot

Skær toppen med blomsten af hybenerne, halver dem og skrab kernerne ud med en teske.
Skyl skallerne grundigt, så alle de hvide kerner kommer ud.
Kom hybenerne i en gryde med eddike, vand, den halve vaniljestang og citronskræl.
Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme i ti minutter. Tilsæt sukker og citronsaft og lad kompotten koge videre i fem minutter. Smag kompotten til med sukker og lad den køle af.
Hæld kompotten i en beholder med et lufttæt låg, til den skal bruges.

Anretning

Tag Rød Løber ud af køleskabet en halv times tid, før du serverer den. Skær osten i ottendedele og arranger skiverne på tallerkenerne med et stykke knækbrød ved siden af. Pynt med to-tre spiseskefulde hybenkompot – eller server hybenkompotten i en skål ved siden af.

TIP

Pluk de orange hyben. De røde hyben er for modne og smatter for meget ud, når de bliver kogt.

2015.Rød løber med hybenkompot_Restaurant Kronborg_03

Aftenen endte med en meget tilfreds medspiser...

Lige præcis på dagen hvor jeg valgte at lave denne ret, var der masser af fart på solen og faktisk bedre vejr end der har været i de fleste dage i august og juli i år. Det er som om, at hvidvin og en god pasta ret bare smager bedre når solen skinner... [caption id="attachment_35130" align="alignright" width="700"]

Perfektion?[/caption] Som jeg fortalte i første indlæg, har jeg allieret mig med Skagenfood og Philipson Wine, således at de leverer nogle råvarer, og så free-styler jeg ellers det sammen, som jeg mener passer bedst i tråd med sensommer-mad. Kål er et vildt godt bud, og navnlig det danske grønkål er sgu lidt overset. Jeg tror folk frygter det værste ved denne spise, og det er faktisk lidt synd, for det er billigt og virkelig lækkert, hvis det bliver lavet korrekt. [caption id="attachment_35133" align="alignright" width="700"]

Det ser faktisk smukt ud med det grønne...[/caption]

Sensommer-mad: Bacon, pasta og grønkål

Forfatter: Gastromand.dk

Forberedelsestid: 10 mins

Tilberedningstid: 15 mins

Total tid: 25 mins

Antal personer: 2

Ingredienser

500 gram tørsaltet bacon af bedste kvalitet
500 gram frisk økologisk grønkål
250 gram frisk pasta efter eget valg
2 fed hvidløg
1 tsk knust chili
Oliven olie
2 æggeblommer
3 store spsk cremefraiche 18 %
1 stor håndfuld friskrevet parmesan (and then some)
Salt/peber

Tilberedning

Skær dit bacon ud i mindre stykker.
Varm en pande op til middelstærk varme og smid lidt olie på.
Steg dit bacon til det er gyldent og næste færdigt.
Stil det til side på noget fedtsugende papir. Lad panden vente pænt med det overskydende fedt.
Riv dit grønkål og skål det under din Quooker (hvis du har en) i 1 min eller kog det i et minut.
Læg det på skærebrættet og tør det let med papir.
Find en gryde og varm den langsomt op med blommer, creme fraiche og ost, smag til med salt og peber.
Rør indtil begynder at tykne lidt, så slukker du - det skal være tyndt, så tynd du selv tænker, at det er for tyndt - det tykner nemlig lidt imens du venter.
Find panden fra dit bacon-stegeri - knust hvidløg og smid chili og lad det svitse.
Varm en gryde op med vand og kog pastaen i 1 minut.
Smid nu pastaen i et dørslag og videre over på panden.
Slyng det godt rundt og smidt grønkålen og bacon i.
Så er det tid til anretning.
Friskkværnet peber og ekstra parmesan.
Spis-spis-spis!

[caption id="attachment_35128" align="alignright" width="700"]

Vi spiser godt nok meget kål på Gastromand for tiden...[/caption] [caption id="attachment_35131" align="alignright" width="700"]

Capture this...[/caption] [caption id="attachment_35132" align="alignright" width="700"]

Ja, jeg gik vist lidt amok med filtre :-) Nogle gange skal man more sig...[/caption] [caption id="attachment_35134" align="alignright" width="700"]

1 minuts blanchering...[/caption] Jeg lavede en lignende sensommerret med spidskål og laks i sidste uge, som var virkelig lækker. Dog må jeg sige, at grønkål er min favorit, den sprøde kål sammen med en fed sovs og saltet bacon er bare en vinder. [caption id="attachment_35135" align="alignright" width="700"]

Friturestegt bacon?[/caption] [caption id="attachment_35137" align="alignright" width="700"]

Verdens nemmeste sovs...[/caption] [caption id="attachment_35138" align="alignright" width="700"]

Frisk pasta med chili og hvidløg...[/caption] Skagenfood havde som sagt sendt et par pakker økologisk bacon, som skreg på at blive lavet. Først var jeg ude i klassikeren med æbleflæsk dog på noget ristet rugbrød og med en opgraderet dressing, men tja - det er nok mere til efteråret, så måske kommer den senere. Men jeg valgte noget helt andet. Faktisk er det lidt en carbonara, men så alligevel ikke, det er blommer, creme fraiche og en ost du synes passer, her var det parmesan - du kunne i øvrigt sagtens bruge en gorgonzola eller en blåskimmel ost, så skal du bare tilpasse mængden og ned på max 100 gram ost. [caption id="attachment_35127" align="alignright" width="700"]

Sensommer Mad vol. 2[/caption]

Vinen

Ja inden vi runder af skal vi da lige omkring vinen, som var lidt utraditionelt for mit vedkommende, da der var tale om en Sauvignon Blanc fra Italien kaldet Winkel. Hånden på hjertet, det vidste jeg faktisk ikke de kunne lave den slags i Italien, men man bliver jo klogere med ælderen. Jeg gik efter denne da jeg havde en forventning om, at den havde masser fedme og en god lang eftersmag, hvilket faktisk ikke var helt ved siden af. Masser af krop og duft af søde frugter, abrikos og pære - som fint kunne klare den fede og salte ret jeg havde stykket sammen. Prismæssigt ligger vi på 120 kr. ved køb af 12 stk., og det er godt køb, navnlig hvis vi får lidt mere sommervejr! [caption id="attachment_35136" align="alignright" width="700"]

Sauvignon Winkl fra Italien...[/caption]Hvad synes du om kål og hvad er din favorit sensommer-ret?

Døren var dårligt lukket bag familiefaren efter hjemvenden fra Irland, da jeg begiver mig imod de belgiske breddegrader. Begge har vi modtaget invitationer om ølrejser, der som oftest er svære at modstå. Uden at konkurrere føler jeg dog at have trukket det længste strå, da min flybillet skriver Bruxelles og jeg skal rejse rundt i Flandern i et land der er verdenskendt for deres velafbalancerede og sommetider sure øl.

Programmet var stramt og der blev i løbet af seks dage besøgt et utal af bryggerier, drukket adskillige øl og spist et par kilo lækker mad rundt omkring i Flandern. Klik her, hvis du ønsker den korte historie i 6x lyd og video... En af de første dage, blev brugt i selskab med noget af en legende indenfor belgisk øl og madlavning med ditto. Han var netop hjemvendt fra Danmark, hvor han havde begået ølmiddage på både Kareten og hos Brødrene Price. Ifølge ham selv var det svært at forlade landet og han var især begejstret for Taphouse og deres 60+ haner. Der blev vist også nævnt at den kvindelige befolkning var en fryd for øjet, når de cyklede ned ad Nørrebrogade. Det kan man jo ikke modsige ham. Denne gang var han på hjemmebane. En bane han selv kridtede op, som en af de første i landet, muligvis i verden. For tredive år siden, syntes folk det fornærmende at blive budt på øl til finere middage. At bruge øl i opskriften var endnu mere uhørt dengang, men Stefan Couttenye ville det anderledes og har brugt energien i køkkenet, siden 1986, der meget passende var øllets år. Det var også året, hvor undertegnede kom til verden. Tilfældighederne er for mange til at være helt tilfældige! Energien har udmøntet i flere priser, ophængt på begge sider af indgangen, så både lokale og turister kan se at her sker noget stort. Især turisterne syntes at være flokket til, da vi ankommer til frokost. Ved nabobordet, er man kommet hele vejen fra Australien for at rejse rundt i Belgien. t’ Hommelhof var et must på turen, og da maden bliver serveret, forstår man hurtigt hvorfor.

Første servering var hummer med tang og rejer. Serveringen var minimalistisk, men smagen helt i top. Hertil blev serveret en Cuvée de Watou, der er brygget specielt til t’ Hommelhof af det lokale bryggeri Van Eecke. En belgisk pale ale, der giver lidt bitterhed til en ret der hælder til den sødere side. Det starter på toppen! _DSC1029

Anden forret, eller første hovedret, det er ikke til at gennemskue, blev serveret og satte denne skribent på prøve. Skaldyr står sjældent på menuen hjemme i Nordvest og står som oftest længere nede på listen, når der spises ude. Ikke desto mindre begav jeg mig i kast med en hummer tildækket med smør og krydderurter. Der var en overraskende lækker ret, hvor maden holdte fokus og øllen hjalp til med at hæve retten til nye højder. Den hjalp også med differentieringen mellem forret og hovedret, da Witbier som oftest parres med forretter. Igen var der brygget specielt til stedet - og igen fra Van Eecke. Indrømmet, var jeg måske mere bidt af øllen en retten selv. _DSC1041

Den sidste ret før desserten var klart dagens vinder. En frisk aborre filet med paprika smør på en bund af blomkål og fregola tilsat pesto. Et mindre festfyrværkeri tog afsæt fra mine smagsløg. En mørk og stærk belgisk ale stod som ledsager og gav et ekstra bid til retten i form af både alkohol og mørkere malt noter.

Sidst men ikke mindst, blev der selvfølgelig også serveret en dessert. Tre slags is, chokolade, pistacie og vanille med ølkogte ferskner. Ingen øl i denne omgang, men derimod en omgang kaffe til at holde sødmen i skak. Som Gastromands personlige Beertender, syntes jeg også det er på sin plads at afslutte med lidt ekstra ord om øllene hos t’ Hommelhof. _DSC1036

Det er yderst tilfredsstillende at se den dybe respekt, man herhjemme oftest forbinder med vinens verden. Serveringen er perfekt, temperaturen stemmer og der er tænkt på sammensætningen til menuen. Kommer øllen fra flaske bliver der ophældt efter alle kunstens regler. glassene passer så man får det optimale udbytte af aroma og smag. Kommer øllen fra fad, bliver den hældt i en lerkrukke og viderebragt til bordet, hvor der venter rene glas.

Sjældent ses det herhjemme, og det er svært ikke at blive en smule misundelig på både belgiere og vinkendere. Små skridt som man siger - der bliver trods alt rykket lidt i restauratørerne og fornemmelsen for ligestillet kvalitet syntes at skinne igennem på vores egne breddegrader, hvor især Mikkeller gør en enorm indsats.

Gastromand var inviteret af Visitflanders, der kan følges på deres egen hjemmeside og på Facebook

BBBB - Berlins Bedste Burger Bar!

Familiefaren og hans bedre halvdel er inviteret til Berlin hvor byen skal hackes to the max! Spies har nemlig et nyt koncept som hedder "Cityhack" - inspireret af Lifehack, som du sikkert kender - missionen var simpel: hack Berlin and get out - you have 48 hours, this post will self-destruct in 10 seconds... Der bor ca. 3,5 mio indbyggere i Berlin, den var engang opdelt Øst og Vest, hvilket faktisk stadigvæk kan ses og mærkes, de laver øl og resten må du lige google dig til - fair nok? Så ruller vi! Spies har sørget for, at jeg og den bedre halvdel har 48 timer i Berlin, hvor vi har til opgave, at stykke en guide sammen til dig, som muligvis får samme ide - nemlig at lave et - ja lad os bare kalde det hvad det er - romantisk getaway. På de 48 timer, nåede vi at se store dele af byen, trave i alt 17 km, spise på byens - måske landets bedste restaurant, opsnuse byens absolut bedste og lidt hemmelig burgerbar, drikke øl og spise karrywurst på Alexander Platz, spise lokalt - men fanzy, se resterne af Berlinmuren, Brandenburger Tor, spise dounts på Dunkin Dounts, se Checkpoint Charlie - være glade, spændte, rørte, fulde, trætte - høje på livet og ikke mindst have tømmermænd... Forpustet? Overhovedet ikke... [caption id="attachment_35236" align="alignright" width="700"]

Hotel Angleterre Friedrichstrasse...[/caption] Vi lander i Berlins ene lufthavn Tegel og styrer mod udgangen, jeg spørger forsigtigt min kone om vi skal nappe et tog - hvor hun kigger vagsindet på mig og ryster på hovedet - Nå ja, "Jarlen" kører jo ikke med tog tænker jeg ved mig selv, og hopper ind i Prius - som får fuld hammer gennem Berlin til vi rammer en trafikprop. Det koster mellem 26 og 28 euro med taxa fra Tegel inklusiv noget ekstra for at betale med kort på 1,50 euro (husk at sige du vil betale med Visa - ellers blive de fucking pissed!), så er tiden knap og magter du ikke tog, så hop i en taxa. Vi ankommer til hotellet på Friedrichstrasse 200 meter fra Checkpoint Charlie, så placeringen er sgu i orden. Den venlige receptionist spørger om det er i orden med en opgradering og større seng - "Si correcto!" Siger jeg med min bedste parodi af Brad Pitt i Inglorious Bastards. Vi for udloaded vores gear og efter en hurtig øl er vi klar til at gå en lille tur i Berlin. Der skal samles appetit, da vi skal spise på Tim Raue senere på aftenen, som har rygte for at være noget af det bedste Berlin og Tyskland kan præstere. [caption id="attachment_35247" align="alignright" width="700"]

Familiefaren ved Checkpoint Charlie...[/caption] Vi går forbi Checkpoint Charlie og skyder et hurtigt billede, jeg kan ikke lade være med at blive påvirket af krigen, efterkrigen og kan mærke at historiens vingesus river mig. Vi haster videre uden kort og uden Maps - det piner mig inderligt, men min kone insisterer, så jeg sætter tempoet op - kvinderne skal jo have deres vilje ikke? Kort tid efter befinder vi os på hovedvejen "Unter der Linden" som fører til Brandenburger Tor og Alexnderplatz dog i hver sin retning. [caption id="attachment_35270" align="alignright" width="700"]

Brandenburger Tor - den sidste bevarede byport i Berlin...[/caption] Vi går mod første, og jeg aner en Dunkin Dounts på højre flanke da vi ankommer, hvor jeg for stillet min lyst (som ikke var et kønt syn, men lets leave it at that). Vi beundrer Brandenburger Tor og vende snuden mod Alexanderplatz som vi ankommer til efter ca. 25 minutter rask gang. Vejret er helt i top og gæsterne sidder og nyder det sidste af dagens sol med store fadøl og karrywurst - vi springer naturligvis på vogen. [caption id="attachment_35249" align="alignright" width="700"]

Alexanderplatz...[/caption] [caption id="attachment_35250" align="alignright" width="700"]

Sweinhaxe, bedre bliver det ikke![/caption] [caption id="attachment_35251" align="alignright" width="700"]

Karrywurst... Og ja, det smager fantastisk![/caption] Stemningen er fantastisk og flere af de ældre gæster, og her snakker vi midt fyrrene, er begyndt på den her lidt underlige støvledans, som Gynther fra The Julekalender vist var eneste der kunne slippe afsted med - underholdende er det dog. Efter en liter øl, som koster 9 euro er vi lettere beruset og tænker vi vist hellere må praje en vogn tilbage til hotellet inden den står på kinesisk og japansk inspireret michelin-mad - off we go! [caption id="attachment_35238" align="alignright" width="700"]

2 stjerner eller 2 mænd der cykler - same same but different...[/caption] Vi slentre mod Tim Raue, som ligger 200 meter fra hotellet, alligevel lykkes det os, at gå forkert - måske lidt for meget øl på Alexanderplatz? Anyways, vi bliver vist til bord i en stilren japansk-inspireret restaurant, hvor der ligger spise pinde klar til os. [caption id="attachment_35239" align="alignright" width="700"]

Tim Raue - som udefra er yderst diskret, men vanvittig imponerende![/caption] Jeg har lavet god reseach og ved de har forskellige menuer 4, 6 og 8 retter samt tilkøb af en speciel signaturret som Time Raue er anerkender for - Peeking Duck Interpretation. Vi hopper på 6 retter samt denne Peeking Duck. [caption id="attachment_35253" align="alignright" width="700"]

Maskereret hummer og Foie Gras - Japanese style![/caption] Min bedre halvdel er efterhånden svær at imponere. Ikke fordi hun er vanskelig, men når man har besøgt det bedste i verden henover de sidste 10 år, så skal der bare mere og mere til. Til min store overraskelses lyder der dog flere udbrud af ren glæde over disse retter, hvor jeg må indrømme at det faktisk ligger på Top 3 over spiseoplevelser. [caption id="attachment_35252" align="alignright" width="700"]

Sandart med lagret soyasovs - tror de glemte vores Kikoman :-)[/caption] Vi får Foie Gras med Wasabi, Sandart med 10 års lagret Soya, knasende sprød hummer med ingefær, chili og grønt, svinebryst i en form for sur/sød sauce og så bare en evindelig lang række tilpassede vine, som vi får præsenteret gennem en vinmenu.

[caption id="attachment_35240" align="alignright" width="700"]

"Mannyes Beef" hedder retten, som vi får en lækker Rhöne til...[/caption] Heldigvis er de fleste vine tyske, hvilket jeg havde håbet på. Der er også flere store franske bl.a. Josmeyer. Dog er den mest fremtrædende for mig en hvidvin, godt med alder fra Marc Parcé fra Languedoc i Frankrig den er lige nøjagtig 5 år ældre end mine 34 og er lagret perfekt. Faktisk som portvin, men helt klar og stadigvæk flot med duft og smag af blomme, sveske og abrikos. [caption id="attachment_35235" align="alignright" width="700"]

Tjek navnet på vinen - "Som den er"...[/caption] Tim Raue bliver ved med at overraske og smider den ene visuelle og velsmagende ret ind efter den anden. Vinen kommer i samme strøm og er meget imponerende. Jeg kan kun anbefale dig, at kigge forbi Tim Raue, hvis du er på disse kanter. [caption id="attachment_35243" align="alignright" width="700"]

En del af signaturretten Peeking DuckI nterpretation...

En del af signaturretten Peeking DuckI Interpretation... Foie Gras - løg - indkogt soya...[/caption] Du har nok gættet, at Tim Raue ikke er billigt, men sådan er det jo typisk så snart stjerner begynder at drysse ned over restauranterne. 4 retter koster ca. 1000 kr. og 6 retter 1250 - så du bør ikke gå efter 4 retter på deres Signaturmenu, det er næsten for dyrt - ja ved godt hvad du tænker, go with the flow! Vinmenuen koster ca. 800 kr. til 6 retter. Alt i alt med 7 retter, vinmenu, lidt bobler til at starte på og kaffe som afslutning endte vi på 4700 kr.

Aften afsluttes med en gåtur tilbage til hotellet, tipsy og i fremragende humør. Jeg ser frem til næste dag, hvor byen for alvor skal hackes. Jeg har støvet byens bedste Burger Joint op samt en autentisk tysk restaurant, som skulle lave en fremragende snitzel! Hvilken er din favorit storby og hvorfor?

Great wars where fought here...

Vi skruer lige tiden nogle uger tilbage, hvor Familiefaren var i Irland, vi mangler nemlig lige det afsluttende indlæg, hvor vi besøgte 3 yderligere bryggerier og hvor vores afslutning naturligvis var Guinness... Inden bryggerierne skulle indtages igen var der lige lidt kultur og besøg af endnu en gammel borg - jeg morede mig lidt med at lave billeder af min egen skygge. Jeg indrømmer det, jeg er simpelthen rastløs og bliver alt for hurtigt tabt i de mange årstal, konger og krige og kommer i stedet til at tænke på introscenen til Boondock Saints, hvor jeg så falder fuldstændig hen. Typisk bliver jeg "vækket" fra dagdrømmen når de andre rejsende råber "Matz!" (de kan ikke sige Mads...). [caption id="attachment_34984" align="alignright" width="700"]

Meanwhile: Jeg laver skyggebilleder...[/caption] Inden vi kommer dertil, så starter vi lige med lidt refleksion. Ja jeg ved godt der er noget akademisk-hejs, men jeg kan sgu ikke lade være. På vores 3. dag satte jeg mig udenfor vores hotel i Kinsale, som i øvrigt havde den bedste morgenmad jeg har fået på turen - når tjeneren kommer og spørger hvad de skal lave til dig, så er det som regel lige en tand bedre. [caption id="attachment_34983" align="alignright" width="700"]

Familiefaren nyder sin morgenkaffe...[/caption] Nå, mine tanker gik lidt på forskellen på bryggerier i deres måde at modtage gæster på. Tillad mig, at ridse det kort op, og dette er blot min betragtning: Franciscan Well: Tja, da de kom i tanke om, at vi havde en aftale med dem, var alt perfekt og vi følte os meget velkomne, men lidt spøjst man glemmer at 3 journalister og en wannabe journalist dukker op (hehe). Blacks Of Kinsale Brewery: Var klar på at tage imod os, meget loose-stemning, lidt tilfældigt, også vildt gæstfrie og åbne. Jeg kan være i tvivl om, hvovidt de vidste potentialet i det reach, som os 4 repræsenterer? [caption id="attachment_34986" align="alignright" width="700"]

Smithwicks interaktive rundtur, turens mest utraditionelle...[/caption] [caption id="attachment_34987" align="alignright" width="700"]

Jeps, vi sidder i et badekar og lytter til de talende billeder...[/caption] [caption id="attachment_34988" align="alignright" width="700"]

Og så rammer vi Kytelers Inn... desværre ikke så godt...[/caption] Smithwicks: Hold nu kæft en rundtur - det var med den helt store røde løber, innovativ og interaktiv rundtur men integrerede LCD-skærme og touch overalt. Klart dem, som havde gjort mest ud af rundturen og var meget veloplagte og imødekommende. Om det så er autentisk irisk kan diskutteres? Carlow Brewing Company: Lignede faktisk Blacks Of Kinsale lidt, men havde sørget for en journalist fra en lokal sprøjte kom forbi for at dække det, at udenlandske journalister kom på besøg - lidt meta-meta der. Meget fokus på pressemateriale, Instagram og viden om vores formål med turen. Meget hooked på, at vi skulle fortælle "deres" historie, men lige så imødekommende som alle de andre. [caption id="attachment_34991" align="alignright" width="700"]

Hvede, malt og ristet byg...[/caption] [caption id="attachment_34992" align="alignright" width="700"]

Sikkerhed er vigtig her![/caption] Guinnes har nået den størrelse, hvor vi bare er en ud af mange besøgende, altså blot en dråbe i brønden. Med deres 1.3 mio årlige besøgende er det også forstående nok - vi blev dog modtaget som alle de andre steder, meget gæstfrie og åbne, men rundtyren er lidt "masseproduceret". Jeg kan dog varmt anbefale deres "Concierge Tur" som ganske vist koster 30 euro inklusiv a pint. Men du får lige lidt mere end normalt - privat smagning i Tasting Room fx. Ligemeget hvordan man vender og drejer ovenstående, så er det helt tydeligt, at det irske folkfærd er stolte over deres produktion af øl. Det er naturligvis lettere at argumentere for, at de mindre bryggerier som Franciscan Well og Blacks Of Kinsale laver øl ud fra passion, uafhængighed og for folket. Smithwicks er det ældste bryggeri i Irland men solgt for 3 år siden til Guinness som er det største - betyder det så, at Smithwicks ikke længere har passion for ølbrygning fordi de har solgt deres navn? Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over - det er I langt bedre til at vurdere... [caption id="attachment_35001" align="alignright" width="700"]

Guiness Brewery og Familiefaren naturligvis...[/caption]

Guinness

Det virker lidt fjollet ikke at skrive om Guinness når det nu har nået denne enorme størrelse den har Vi sluttede meget passende af på bryggeriet, hvor vi fik en glimrende rundtur. Meget professionelt men lidt uden den charme og passion, som vi så ved de andre bryggerier. Det er et eller andet sted fair nok, for hvem af de andre kan frasige sig, at de også stræber efter højere mål? Vi starter med en frokost hvor jeg fik Guiness Stew, ikke lige et billede værdigt, men det smagte skønt. Desserten var derimod mere fotogen - Guinness Chokolade Mousse, desværre uden Guinness det havde jeg faktisk troet. [caption id="attachment_35000" align="alignright" width="700"]

Guiness Dessert...[/caption] Så går turen rundt, hvor vores guide Stuart leder an. Vi ser de forskellige etager på Bryggeriet, hvor vi traditionen tro starter med lidt historie, så detaljer om brygningen og indholdet. Jeg finder det faktisk interessant selv om jeg efterhånden forstår hvordan man brygger øl, mest fordi der er meget interaktivitet og ting der glimter og skinner, fx et stort indedørs vandfald. [caption id="attachment_35002" align="alignright" width="700"]

Indendørs vandfald...[/caption] Halvvejs under turen når vi til "The Tasting Room", hvor Elin igen stiller op til fotosession. Der er masser af lyd og lys gennem en længere tunnel, som så fører os videre, lidt uvidende om hvad der gemmer sig bag dørene. [caption id="attachment_35003" align="alignright" width="700"]

Den smukke Elin ved indgangen til VIP smagerum...[/caption] Dørene slås op og ind træder vi i ét fuldstændig hvidt rum, hvor der står damp op fra fire forskellige cylindere. Dette er aroma fra Guinness - bagved står tre bartendere klar til at skænke øl op. Der lyder et "wow" fra flere af mine medrejsende, hvilket er helt velbegrundet. [caption id="attachment_35004" align="alignright" width="700"]

Smagerummet - udformet som "Himlen"...[/caption] Vi bliver ledt videre til næste rum, hvor guiden fortæller en sjovt historie. Mellem 1759 og 1959 har Guinness smidt 150.000 flasker som indeholder en post i havet. De anmoder i brevet om, at man henvender sig til Guinness hvis man finder dem. Årsagen udover det sjove påfund er at teste om flaskerne er tætte, flere er begyndt at dukke op bl.a. i Australien. [caption id="attachment_35009" align="alignright" width="700"]

"Im sending out a SOS - message in a bottle..."[/caption] Nå, så rammer vi afslutningen i "The Gravity Bar" som er placeret på toppen af Guinness med fantastisk panorama udsigt over Dublin. Vi skåler i Guinness (desværre en sidste gang) og takker pænt af for en fantastisk tur, hvor jeg i har fået nye venner i Irland, Sverige og Norge. Skål i Guinness herfra! [caption id="attachment_35005" align="alignright" width="700"]

The Fellowship was here...[/caption] [caption id="attachment_35007" align="alignright" width="700"]

Gravity Bar - 7 sal med udsigt over Dublin City...[/caption] [caption id="attachment_35011" align="alignright" width="700"]

Skål![/caption] Hvad synes du? Kan man argumentere for, at de store bryggerier laver øl ligeså passioneret som de mindre?

thumb

Måneders arbejde er gået forud. Det er blevet premieretid. Premiere på en ny æra på Gastromand. Premiere på Et Gastronomisk Roadtrip! Et Roadtrip hvor de to venner Jesper og Michael tager os alle sammen med rundt på nogle af de ypperste restauranter det danske land kan præstere. Første afsnit af det gastronomiske roadtrip bringer de to livsnydere Michael Grønnemose og Jesper Dupont AKA Les Bons Vivants til Bornholm. Nærmere bestemt Melsted Badehotel og ikke mindst restaurant Kadeau. Her får de en snak med køkkenchef og medejer Nicolai Nørregård om hans livsværk, besøger den unikke køkkenhave og oplever selvfølgelig på egen krop hvorfor Kadeau er en af frontløberne i det ny-nordiske køkken. Skænk dig en GT eller måske et godt glas vin, læn dig tilbage og nyd 20 minutter i pisse godt selskab! Har du kommentarer, ris eller ros, må du meget gerne smide det i en kommentar nedenfor!