Gode pølser er en meget vigtig del af retten her - gå ikke på kompromis![/caption]
[caption id="attachment_49347" align="alignright" width="700"]
Kulmule...[/caption]
Herefter er der så noget fisk og kød i. Hvis retten skal laves helt rigtigt så skal der også gumbo i – en squash-lignende plante som har et højt indhold af stivelse som jævner retten. Det gør den også lidt sticky og hånden på hjertet så er gumbo ikke særlig smagsrig, så medmindre du lige har det rundt om hjørnet kan du sagtens undlade det.
[caption id="attachment_49348" align="alignright" width="700"]
Flame On![/caption]Surf N Turf Gumbo
Forfatter: Gastromand.dk
Kategori: Dinner
Køkken: Sydamerikansk
Antal personer: 4
Ingredienser
Kreoler-krydderi
- 2½ spsk paprika
- 2 spsk salt
- 2 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk løgpulver
- 1 spsk. sort peber
- 1 spsk cayennepeber
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk tørret timian
Gumbo
- 1½ dl olie (jordnøddeolie er bedst)
- 1½ dl mel
- 2 store løg, hakkede
- 2 grønne pebre, hakkede
- 4 stængler blegselleri, hakkede
- 4-6 fed hvidløg, hakkede
- Ca. 1½-2 liter hønsebouillon
- 2 laurbærblade
- 4 spsk kreoler-krydderi, efter smag
- 1 tsk tørret timian
- Salt og friskmalet peber
- 400 g god, røget pølse skåret i passende stykker
- 600 gram kulmule
- 20 Tigerrejer
- 8 krappekløer
- 1 bundt forårsløg, hvoraf man bruger den hakkede, grønne top
- Et bundt hakket persille
- Lidt olie til bruning
Tilberedning
- Pølserne og tigerrejerne vendes i krydderiblanding og evt. ekstra salt og peber og brunes hurtigt i lidt olie. Herefter lægges det hele til side.
- Så kommer vi til den såkaldte “roux”, som er meget typisk for det kreolske køkken. Det er sådan set det samme som vores ”opbagning”, men med olie i stedet for.
- I en stor tykbundet gryde varmer man 1½ dl olie op og tilsætter melet. Nu gælder det så om at bage melet af under konstant omrøring over medium varme, indtil massen er nøddebrun. Forlad den ikke! Og lad den ikke blive for mørk!
- Når den rigtige kulør er opnået, tilsætter man grøntsagerne og steger dem under omrøring i ca. 4-5 minutter. Så tilsættes bouillon, pølse samt krydderier, og man koger det for svagt blus i en times tid. Fedtet skummes af, og man tilføjer det grønne af forårsløgene og persillen.
- Skær kulmules ud i mindre stykker og læg det i når der er 12 minutter tilbage. Du gør det samme med krabbekløerne, så skal de nå blive klar til sidst.
- Server ris, masser af citronbåde og groft brød til.
Så er vi i gang...[/caption]
Vi har tidligere lavet gumbo og det er vildt lækkert – men billeder og opskriften var efterhånden noget gammel, så vi tænkte en opdatering var en god ide. Jeg valgte noget krydret pølse, tigerrejer, kulmule og krabbekløer. Du kan faktisk tilføje hvad du vil, men husk at fisk og skaldyr ikke nødvendigvis skal have den samme tid.
[caption id="attachment_49349" align="alignright" width="700"]
Sådan ser det ud kort inden servering...[/caption]
[caption id="attachment_49350" align="alignright" width="700"]
Verdens bedste sommer og vinterret...[/caption]
[caption id="attachment_49351" align="alignright" width="700"]
Velbekomme...[/caption]
Jamie Oliver laver en lignende ret hvor han er i New Orleans, vist ikke helt med det samme fisk, men tæt på og han elsker det naturligvis. Det er en ret hvor du sætter den store gryde på bordet, åbner nogle kolde øl og så langer folk ellers bare til faddet! Retter rækker ret langt da den mætter og serverer du ris og brød til, så kan du nemt lave denne til flere sultne gæster.
Tilbage er der vist bare at sige - velbekomme! 
Overordnet betragtet er det grenache, der er kongen i Chateau9 og typisk udgør primærdelen af drueblandingen. Grenache skal behandles med omhu. I værste falde leverer den tunge, alkoholiske og nærmest bolsjesøde, kvalme vine. I bedste fald leverer den ekstrem elegance og æterisk, burgundisk lethed.
Langt størstedelen (93%) af produktionen er rødvin, men der laves også en smule hvid. De hvide neufer er tunge og alkoholiske og har godt af nogle års lagring inden de for alvor folder sig ud.
Madmæssigt er neuf perfekt til efterårets simre- og vildtretter. Som altid anbefaler jeg at vinene serveres svale, dvs. 14-16 grader. Så dæmpes alkoholen og frugt og kompleksitet kommer til sin ret.
[divider] Chateauneuf-du-Pape [/divider]
Chapoutier Chateauneuf du Pape Collection Bio 2014 [BEDST I TEST]
Clos du Mont-Olivet La Cuvèe du Papet 2012
ELG No. 0 Med Franklin & Sons Indian Tonic[/caption]ELG No. 1
Det er nok den mest udbredte og kendte af ELG ginnerne – og med rigtig god grund. Der er FULD tryk på enebærrene – faktisk ca. 10 gange mere enebær, end i nogle af mainstream ginnerne, hvis navne vi skal undlade at afsløre her. ELG No 1 er faktisk baseret på en gammel engelsk recept fra 1800-tallet, som Henrik støvede op. Så altså en klassisk Gin, for dem der ikke vil have for meget blomster og frugter – men i stedet det, en Gin handler om – enebær…! Ginnen har i øvrigt vundet rigtig mange priser, ved de store uddelinger hos f.eks. IWSC & CWSA.
Vi anbefaler denne Gin brugt med cocktails – men den bliver også rigtig lækker med en Fever-Tree Indian Tonic, nogle tørrede enebær og en lille smule citronskal – helt klassisk. Og du husker det med isen fra før, ikke?
[caption id="attachment_50464" align="alignnone" width="1024"]
ELG No. 1 med Fever-Tree Indian Tonic[/caption] ELG No. 2
Her er der tale om en ”Old Tom” Gin, hvilket du måske vil vide, jo handler om at Ginnen er sødet en smule. Men – måske tænker du, at farven betyder at den så også er fadlagret? Men det er den slet ikke….! Farven stammer nemlig fra et udtræk af enebær, som er lagt i blød i alkohol i 3 uger – men ikke destilleret. Resultatet er udtræk af enebær, som er så koncentreret og sødmefyldt, at det kan bruges til at justere ginnen med….! Smart – ikke? Hvorfor bruge sukker eller honning, når man har alt hvad man skal bruge lige ved hånden?
Vi anbefaler, at du drikker denne Gin neat med is eller med Ginger Beer og lidt limesaft– og allerhelst en Ginger Beer som ikke er for ”stærk” på ingefæren. Den perfekte Ginger Beer til det formål, er lavet af Franklin & Sons som har nedtonet både ingefæren & den ofte meget søde oplevelse sådan én kan være. Garnér med et appelsinhjul eller limeskal. Og for resten – her kan du godt nøjes med et halvt glas is ;)
[caption id="attachment_50465" align="alignnone" width="1024"]
ELG No. 2 med Franklin & Sons Ginger Beer[/caption] ELG No. 3
3’eren er en Navy Strength Gin – altså fuld tryk på alle kedlerne, og ikke mindst på alkoholen som runder 57% i denne Gin. I modsætning til andre Navy Strength ginner, så er denne Gin ikke bare nedvandet mindre, men designet som Navy Strength, med både mere enebær og koriander. Så hvis du synes at ELG No. 1 havde tryk på enebærret, så skal du holde fast i rækværket, når du smager denne….! Uden har have belæg for det, så vover vi alligevel pelsen og nominerer denne Gin, til modtagelse af prisen som værende en af de Ginner, som indeholder mest enebær, i hele verden!
Vi anbefaler, at du drikker ELG No. 3 i cocktails, hvor du gerne vil kunne smage ginnen, eller som en Gin & Tonic med en Fever-Tree Mediterranean tonic, som balancerer den rigtig fint. Igen skal du have fat i citronen, når du skal garnere din GT. Brug en bane af skallen eller lav en klassisk citronbåd eller skive, og stik i glasset mellem isen, som naturligvis går fra top til bund i glasset, ikke? I øvrigt – der er så mange olier i ginnen, fra den store mængde enebær, at den opaliserer (bliver uigennemsigtig/hvidlig), når du mikser med tonic – det er helt OK, og betyder ikke noget for smag eller holdbarheden.
[caption id="attachment_50466" align="alignnone" width="1024"]
ELG No. 3 med Fever-Tree Mediterranean Tonic[/caption] ELG No. 4
En lyserød Gin, skal der også være plads til i sortimentet. Men i modsætning til andre lyserøde ginner, så er der ikke hverken jordbær, hindbær, frugtsaft eller kunstige farvestoffer i ginnen. For der bruges jo kun 3 botanicals, remember? Og én af dem, skal jo være gulerødder – og her i skikkelse af violette gulerødder…! Yep – violette gulerødder bliver lagt i alkohol, og det trækker den smukke farve ud af dem. Vi sagde jo, at han kunne noget – ham Elsner…!
Vi anbefaler dig, at lade tonic’en blive stående i køleskabet, og i stedet lave dig den smukkeste lyserøde Dry Martini du nogensinde har fået, med 3-4 dele Gin (alt efter dine præferencer) og 1 del tør lys vermouth. Her skal du kun brugen isen til at røre din Martini med, men citronskallen holder altså stadigvæk…!
Når du har nydt din Dry Martini, så kan du selvfølgelig også overveje at prøve den også med en Fever-Tree Aromatic Tonic, og en citronskal. Og du skal stadig huske at fylde glasset HELT op med is!
[caption id="attachment_50467" align="alignnone" width="1024"]
ELG No. 4 med Fever-Tree Aromatic Tonic[/caption] ELG Julegin
Henrik har selvfølgelig også lavet en julegin – stadig kun med de 3 botanicals, enebær, korianderfrø & gulerod. Ikke de typiske juleingredienser, siger du? Det må være fordi, du ikke har smagt de noter, der fremkommer som resultat af de gulerodstoppe, der har ligget i blød i alkohol, og trukket den grønne farve og smag, ud af toppene! For ja – ginnen er grøn, hvilket man heller ikke ser så ofte…!
Vi anbefaler, at du serverer denne Gin med en lidt mildere Tonic – f.eks. en Fever-Tree Clementine Tonic, som du kan få her til Jul i Danmark. Og læser du dette uden for sæsonen, så virker en Fever-Tree Mediterranean og et hjul fra en frisk clementin eller appelsin, også fortrinligt!
BEMÆRK - ELG Julegin, er måske lidt svær at finde op mod julen 2018, da der ikke er produceret så mange. Så hvis du ser den, anbefaler vi dig at slå til!
[caption id="attachment_50462" align="alignnone" width="1024"]
ELG Julegin med Fever-Tree Mediterranean Tonic[/caption]
Sluttelig vil vi lige nævne, at vi har besluttet at fejre udgivelsen af denne artikel, med en lille hurtig konkurrence på vores sociale profiler på 
Julie er ikke et stort sted. Til gengæld er der masser af nærvær.[/caption]
De er bare for lækre de kyllinger.[/caption]
[caption id="attachment_50650" align="alignnone" width="665"]
Ost og vin - det kører for os.[/caption]
Nu er vi jo ikke vanvittigt sultne, eftersom vi de sidste par timer har proppet os med mad ... men da der ryger lidt ost, brød og charcuteri på bordet, så skal der da igen lige smages lidt. Der går heller ikke længe, før jeg sidder med et glas vin i hånden, og det passer mig helt fint. Playlisten veksler mellem country og rock til oldschool hip-hop. Glassene med vin bliver ved med at komme, og denne eftermiddagsfrokost tegner sig til at blive mere og mere munter. Vi kommer som sagt godt igennem masser af lækkerier på Julie, og efter vi har taget en masse billeder og optaget noget video, går turen tilbage til hotellet, hvor vi kan nå en kort blunder inden aftenens program.
https://www.instagram.com/p/BnqvbQ6i_2d/?taken-by=gastromanddk
Baren på MJ's er det første man møder, når man kommer ind. Desværre når ikke at afprøve den.[/caption]
Vi hopper en tur ud på gaden og skal ikke bevæge os ret langt, før vi rammer, noget vi kan li' - en udendørs vinbar. Vejret den dag er super, og derfor tager det os ikke mange sekunder at spotte et bord og nappe et glas riesling fra baren. Jeg finder aldrig ud af, hvad stedet hedder, men det virker ret popup-agtigt for omgivelser minder lidt om en krydsning mellem en parkeringsplads og en byggegrund. Det hele er meget interimistisk, men det har jo også sin charme, og så længe vinen er god, er vi glade.
Hold godt øje med dette sted. Det har potentiale.[/caption]
Vi forlader den rustikke vinbar og finder en taxa. Vi har egentlig en aftensidning på Riket men øjner muligheden for at smide en ekstra oplevelse ind på bogen, inden vi skal ramme Riket - derfor tager vi et pitstop hos 
Velsmagende knækbrød.[/caption]
Den sidste ret, vi lige skal teste er med artiskok, og den er også ret god og bestemt godkendt. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvilke vine vi fik, men som jeg umiddelbart husker det, så var det også i den udmærkede ende af skalaen. Alt i alt et besøg, som var ret spændende, og jeg kunne bestemt finde på at tage forbi en anden dag for at afprøve resten af menukortet. Og priserne? ja, de fejler heller ikke en skid.
[caption id="attachment_50654" align="alignnone" width="665"]
Fuld koncentration i køkkenet.[/caption]
[caption id="attachment_50660" align="alignnone" width="665"]
Det er ikke et menukort man farer vild i.[/caption]
Da vi ankommer, vil vi egentlig helst igen sidde i baren. Det er ikke kun for at få hurtig servering men også for at se, hvordan der arbejdes i køkkenet. Ikke nok med at stedet ikke er så stort, så er køkkenet virkelig lille, og det er ret interessant at se, hvordan kokkene kan få meget ud af så lidt plads.
https://www.instagram.com/p/BnrSpxECqMo/?taken-by=gastromanddk
Spisekortet skifter ofte på Riket alt afhængig af, hvad der er i sæson. Dagens kort byder på 8 retter - 6 salte retter og 2 desserter. Som den skarpe læser nok har bemærket, så har vi igennem dagen fået en del at spise, og derfor kaster vi os "kun" ud i 5 retter og 1 dessert. Stemningen er god både bag baren og i køkkenet, og vi føler os virkelig velkomne.
[caption id="attachment_50663" align="alignnone" width="665"]
Virkelig god svamperet på Riket.[/caption]
Efter en dag fyldt med grøntsager, rammer det mig lige i hjertet, da den første ret kommer på bordet - det er rå ko (det står der på kortet). Det er en lækker tatar med gode, chunky stykker mørt oksekød. Stykkerne er utrolig ensartede i størrelsen, og det giver en god mundfølelse. Smagene er rene og meget balancerede - klart en anbefaling herfra. Næste ret er dog kødfri, men mon ikke det går. Det er en svamperet med karl johan og kantereller. Der er super smag af kantereller, dejlige brændte løgnoter og rigelig umami. Endnu en gang rammer kokkene spot on på det, der serveres. Imens vi sidder og deler maden, flyver der rigelig alkohol ned også og det er alt lige fra en kold tuborg til lækre vine (både med og uden "natur" foran navnet). Her er man sgu ik' så snobbet, så en håndbajer og en skål med personalet gør oplevelsen ekstra hyggelig. Tredje ret er igen grøntsager i form af løg og majs. En spændende og enkel ret, hvor smagene igen er meget rene. Der er noter af nødder og popcorn.
[caption id="attachment_50662" align="alignnone" width="665"]
Så er der majs for alle pengene.[/caption]
Hattrick! Tre gange i træk rammer køkkenet bare noget rigtig godt, og mine forventninger til den fjerde salte ret er tårnhøje nu. Det er stegte gulerødder, som desværre ikke får mig helt overbevist. Nuvel, det havde også været ret vildt, hvis jeg bare faldt på røven over det hele. Smagene fejler dog ikke noget. Sidste ret inden desserten er med kål og spejlæg, og hvor den forrige ret ikke helt fik mig op at støde, så slutter vi de salte serveringer af med en vinder. Særligt brødcroutonerne sammen med spejlægget kører den hjem. Selvom det er en enkel ret, så er det en klar vinder hos mig.
[caption id="attachment_50664" align="alignnone" width="665"]
Ja.. det er "bare" gulerødder.[/caption]
[caption id="attachment_50665" align="alignnone" width="665"]
Spejlæg... Yum![/caption]
Som nævnt så var der to desserter på kortet, men vi kan dog kun vælge den ene - den anden var simpelthen udsolgt. Det, vi får serveret, er en dessert med hindbær, brændt, hvid chokolade og rødbeder. Der er en god, jordet smag fra bederne og fin syre fra bærerne; og så giver den hvide chokolade en god crunch og sødme til retten. Derudover kan jeg se, at jeg har skrevet "sygt godt" i mine noter, så helt skidt var den vist ikke at slutte af på.
https://www.instagram.com/p/BnrXLISiQCX/?taken-by=gastromanddk
Riket er virkelig et besøg værd. Udover den unikke atmosfære, så er deres mad enkel, men velsmagende og gennemtænkt. Betjeningen er afslappet og drikkevarerne rammer en hver lyst. Hele dagen rundt i Malmø har givet mættende mange indtryk, og som trætheden begynder at melde sig, så vender vi også tilbage til hotellet - der er jo også en dag i morgen ...
Følg med i næste indlæg, hvor vi forlader Malmø og tager på roadtrip rundt i Skåne. 
Pink Gin Fizz - Nydes bedst nu....[/caption]
Absolute Vodka's nye Experience Center.[/caption]
Vi ankommer i okay tid til Åhus, og efter lidt misforståelser og parkeringsudfordringer finder vi vores "vodkaguide".
Du får også et hurtigt cocktailkursus på rundturen hos Absolute.[/caption]
[caption id="attachment_50625" align="alignnone" width="665"]
Så skal der shakes.[/caption]
[caption id="attachment_50626" align="alignnone" width="665"]
Så er der serveret...[/caption]
Jeg forventede egentlig, at vi skulle smage på noget vodka i forbindelse med vores besøg, men den helt store overraskelse blev i stedet vores frokost. Faktisk fik vi ikke en dråbe vodka (hvilket jeg stadig finder lidt underligt). I stedet bliver vi inviteret i køkkenet, og bagefter står den på lidt vin og de mange retter, som køkkenet har kreeret.
https://www.instagram.com/p/BntKYWgim7Y/?taken-by=gastromanddk
[embed]https://www.instagram.com/p/BntivKyCFDB/?taken-by=gastromanddk[/embed]
Selve den guidede tour tager omkring halvanden time, så hvis du beslutter dig for at tage en tur ind i vodkaens verden, vil jeg også klart anbefale, at du prøver maden fra restauranten.
Rødvin fra Sverige fungerer bedre end forventet.[/caption]
Vi ankommer til Vejby Vingård, som ligner et ældre nedlagt landbrug. Ned mod stuehuset er en del vinstokke, men det er nu ikke verdens største mark. Jeg lægger med det samme mærke til, at druerne ikke er hvide, hvilket overrasker mig. Jeg har tydeligvis ikke læst op på stedet, da det åbenbart at rødvin, som man gør sig i her. Min skepsis øges igen - jeg havde forventet, at det var hvidvin, som man kunne nå i mål med på de her breddegrader.
[caption id="attachment_50630" align="alignnone" width="665"]
Hyggelige omgivelser på Vejby Vingård.[/caption]
[caption id="attachment_50629" align="alignnone" width="665"]
Gæt en drue.[/caption]
Vi får parkeret og finder ejeren, Jeppe, og bliver vist ind i hans "smagelokale". Stedet præges af en masse gamle, tømte vinflasker og det giver noget hyggeligt til atmosfæren. Jeg lægger med det samme mærke til en masse druer, som er lagt frem på et bord, og nogle flasker, som tydeligvis er gjort klar til os. Alle de viste druer skal laves til vin - og der er også hvide druer, som vi får at vide ikke er fra Vejby Vingård. Så som noget nyt skal der også laves hvidvin, for indtil nu har det været stedets vision at lave Sveriges bedste rødvin - måske endda Nordens.
[caption id="attachment_50631" align="alignnone" width="665"]
Ren vinnørderi på tavlen.[/caption]
Men vi skal jo ikke sidde og småsludre hele dagen, nej der skal skam smages på varerne. Den første vin, vi får i glasset er en rosé fra 2014. Stop, stop, stop... jeg troede vi skulle have rødvin?! Nå, der har åbenbart alligevel sneget sig noget andet ind. Smagen er frisk og er overraskende dejlig. Duften derimod tiltaler mig ikke rigtig, måske er det lagringen som gør noget ved vinen. Under alle omstændigheder skal den jo ned i halsen, og så længe det smager fornuftigt, så er jeg på.
[caption id="attachment_50632" align="alignnone" width="665"]
Så er der svensk vin for alle pengene.[/caption]
Vi hopper fra rosé til en rødvin fra 2012, som er lavet på Regent og Cabernet Colonjes. Valget af de to druer er meget bevist, eftersom de netop skulle være rigtig gode at dyrke på de nordligere himmelstrøg. Vinen bliver serveret lidt kold og den har godt af lidt varme. Det er en let vin og har mig ikke lige overtalt til at starte med. Men jo mere ilt og varme den får, jo bedre synes jeg, den smager. Vi er bestemt på vej i den rigtige retning.
[caption id="attachment_50633" align="alignnone" width="665"]
Rosé fra Sverige. Det falder jeg sgu ikke lige over til hverdag.[/caption]
Næste vin er på ren Regent og er fra 2014. Igen finder man et fornuftigt glas vin, når den lige har fået lidt ilt. Til forskel fra den første rødvin virker denne mere udviklet og balanceret. Den tredje rødvin er en blend fra 2015 på Regent, Cabernet Colonjes og Pinot Noir. Den har været en tur på fad, men virker egentlig lidt for ung - men slet ikke udrikkelig. Her har man forsøgt at ramme noget, som folk kender fra de mere gængse vinlande, og for mig virker den meget syditaliensk. Den er ret kompleks og en anelse sød.
Sidste vin, som vi lige kan nå, inden vi må begive os videre, er en Reserva - direkte fra tønden. Hvor de andre var sådan lidt sjove, og man sad og tænkte: "jaja, det er svensk rødvin, så det er ok efter omstændighederne", så må jeg sige, at jeg her blev blæst bagover. Den fik mig virkelig overbevist om mulighederne for vindyrkning i Skandinavien. Sverige kan altså tydeligvis godt lave rødvin, og den sidste vin vi får kan sagtens konkurrere med store vinlande.
Men hvad koster det så? Og hvor kan jeg købe det? Ja, prisen snakkede vi egentlig ikke det store om, men vil du smage noget af det bedste rødvin, Sverige kan diske op med, så bliver du simpelthen nød til at tage derhen. Vejby Vingård sælger desværre ikke deres varer i nogle forretninger eller restaurationer på nuværende tidspunkt. Så man må komme til dem og 
Velsmagende ravioli med svampe.[/caption]
Allerede fra at vi bliver budt velkommen, føler vi os taget godt af. Stemningen og atmosfæren er nærværende og venlig - og ikke mindst vidende omkring såvel mad som drikke. Vi venter heller ikke synderlig længe, før forretten serveres. Det er svamperavioli med brunet salviesmør, hasselnødder og en lokal ost. For satan! det smager bare godt. Alle smage hænger bare godt sammen, og der er hverken for lidt eller for meget af noget.
Som sagt så skulle hovedretten have været et stort stykke torsk, men sådan skulle det ikke gå. Vi får serveret hvad jeg mest tror er et stykke mør oksefilet. Hertil er der lidt grønt, pommes anna og en ustyrlig lækker rødvinssauce. Total klassisk, men når det er lavet så godt, så fungerer det bare og går lige i hjertet.
[caption id="attachment_50635" align="alignnone" width="665"]
Total oldschool, men det fungerer.[/caption]
Den tredje ret er naturligvis dessert, og her lander vi på en slags kaneldessert med æbler, karamelsauce og vaniljeis. Meget svensk og meget lækkert. Igen er det dejligt at se, at mængderne er nøje afstemt, og det spiller bare.
Andendagen slutter altså med et dejligt måltid og trætheden melder sig også hurtigt efter desserten. Jeg er første mand, som må kapitulere og vende næsen op mod værelset, hvor jeg falder ret hurtigt i søvn.
Gør klar til kødsved.[/caption]
Det er starten på tredje dag i det svenske, og inden turen går retur til Danmark, så har vi lige et enkelt sted vi skal nå forbi - nemlig 
Der er en rygeovn som vil frem i bussen.[/caption]
Det første jeg møder ved ankomsten er en giftshop, og herfra kan jeg komme igennem til en stor gårdsplads med siddeområde, barer og flere grill og smokere. Det er et vildt og gennemført setup, og hvis man bliver taget ind bag kulissen, så finder man endnu mere grillgrej. Her viser han kæmpe rygeovne og den største grill jeg nogensinde har set - den er lige så stor som en mindre lastvogn og står på en gigantisk trailer.
[caption id="attachment_50642" align="alignnone" width="665"]
Gad vide hvad der skal på resten af grillen...[/caption]
Kødet er amerikansk, og det går Johan meget op i. Han kunne have brugt svensk eller skandinavisk kød, men det giver simpelthen ikke samme resultat, fortæller han. Det er stilen og måden, hvorpå at maden laves på, og her går man ikke på kompromis. Han fortæller da også at han har været på inspirationsrejse igennem USA, og opsamlet tips og tricks samt opskrifter undervejs - i øvrigt opskrifter han gerne deler, f.eks. i hans egen kogebog.
[caption id="attachment_50636" align="alignnone" width="665"]
Johan! King of Swedish BBQ![/caption]
[caption id="attachment_50640" align="alignnone" width="665"]
Johan har lavet en kogebog. Skulle hilse at sige at den ikke er helt dum.[/caption]
Turen på Holy Smoke slutter med et orgie af kød og side dishes. Vi kommer også lige en tur ud i køkkenet og får lov at se hvordan det hele plates og gøres klar til servering. Der er noget vulgært fascinerende ved de store mængder kød som langes over disken og man skulle tro at de kendte Gastromand og vores kærlighed til røg og grill, for vi er helt oppe på den store klinge her - det smager kanon. I sær shortribs og brisket er noget ganske særligt, og noget som får en varm anbefaling herfra.
[caption id="attachment_50643" align="alignnone" width="665"]
Fedtet og saftigt - mums![/caption]
[caption id="attachment_50644" align="alignnone" width="665"]
Det kan man da kalde en voksenservering.[/caption]
Efter at have spist alt for meget, skal vi (desværre) retur til Malmø og eventyret slutter for denne gang. Det har været en af de mest komprimerede, inspirerende og velsmagende ture, jeg længe har været på - Bliv ved, Sverige! Vi ses ...
Ginventory App[/caption]Så der er faktisk masser af hjælp at hente…
Vi synes det er fantastisk med alle de nye muligheder, de nye tonicvand giver os og selvom det til tider kan være næsten uoverskueligt, så er der altså stadig masser af hjælp at få:
